Skip to main content

Brug og udvikling af præventionsapps

Lise Dokkedahl Christensen1, Finn Friis Lauszus1 & Pernille Ravn2

Se flere detaljer

2. jan. 2023
09 min

I 2018 udførtes 14.210 provokerede aborter i Danmark, hvoraf 50% blev udført i aldersgruppen 20-29 år [1]. Provokeret abort er forbundet med velkendte generelle fysiske risici, hvorimod de psykiske følger kan svinge meget fra kvinde til kvinde og for nogle udvikle sig til det såkaldte postabortstress-syndrom. Det formodes, at prævalensen af psykiske følger er af samme størrelsesorden (60%) som efter fødsler, og den høje prævalens understreger vigtigheden af forebyggelse [2, 3].

Faktaboks

Hovedbudskaber

Nøglen til at forebygge og nedbringe antallet af provokerede aborter kunne være ny teknologi, særligt digitale applikationer (apps) med præventionsvejledning. Med apps kan man nå befolkningsgrupper, der ikke benytter traditionelle veje til rådgivning om prævention. Apps kan krydse økonomiske, sociale, geografiske og emotionelle barrierer og kan bruges som supplement eller erstatning for konsultationer for teenagere og sårbare unge eller skeptiske patientgrupper, som ellers er svære at nå [4].Desuden minimerer information via apps risiko for sundhedsfaglig bias i rådgivningen. En rundspørge blandt amerikanske gynækologer viste eksempelvis, at næsten alle (96%) oplagde hormonspiraler, men fejlagtigt mente, at hormonspiral ikke burde anvendes til nulliparae (33%) og teenagere (57%) [5].

Denne artikel gennemgår viden om indhold og design af apps til præventionsrådgivning, og hvornår disse apps har fordele. WHO anbefaler så vidt muligt udbredt brug af langtidsvirkende reversibel prævention (LARC, dvs. kobberspiral, gestagenspiral, gestagenimplantat/p-stav). Vi har således anvendt kvinders interesse, ønske om brug eller faktisk anvendelse af LARCs som surrogatmål for forebyggelse af uønskede graviditeter [6].

Vi inddelte oversigten efter, om publikationerne vedrørte, 1) hvordan apps øgede viden om LARC, eller 2) udvikling, implementering og evaluering af apps til viden om LARC. Et studie indeholdt begge dele (Tabel 1 og Tabel 2). For at komplementere oversigten blev alle hoved- og medforfatterne til studierne kontaktet via e-mail og forespurgt om overvejelser om fortrolighed og lagring af personlige data i forbindelse med design og/eller anvendelse af apps.

APP FOR VIDEN

Brug af app forbedrer informationsniveauet om LARC med en faktor 2,3-4,5, hvilket svarer til 10-21% flere rigtige svar om faktuel viden og virkemåde [7]. Med apps stiger særligt interessen for gestagenimplantater og gestagenspiraler og ønsket om effektiv prævention [7]. Accept af effektiv prævention med gestagenspiral øges med en faktor 30 med app i et studie af tadsjikiske kvinder i en kultur, hvor det ikke er velanset, at kvinder er seksuelt aktive før ægteskabet [8]. Lignende gennemslagskraft af en app kan påvises blandt seksuelt aktive tadsjikiske kvinder, der ikke tidligere har anvendt prævention [9, 10]. Informationsniveauet er det samme blandt brugere af apps og kvinder, som får rådgivning af sundhedsprofessionelle [9, 10].

DESIGN OG IMPLEMENTERING

Seks af syv studier om udvikling, implementering og evaluering af apps stammer fra USA, og et enkelt studie var fra Indonesien (Tabel 2). Kvinder foretrækker effektivitet af LARCs angivet i absolutte tal frem for procenter. Nære venners (peers) mening og viden om prævention er vigtig [9]. Mere end 90% angiver, at apps er lette at bruge, giver indsigt i ny viden om prævention, og at tiden er godt brugt [16]. Tiden i venteværelser går fra at være følt som spildt til at være et rum, hvor brug af apps øger og opdaterer viden om prævention [7, 9, 16]. Næsten alle bruger mobiltelefoner som kilde til information om sundhedsspørgsmål, og 51% bruger mobiltelefon mere end fire timer dagligt, hvilket viser potentialet i apps som kilde til information om prævention [10]. Kvinderne lægger vægt på, at apps er anbefalet af sundhedsprofessionelle, og op til 90% foretrækker apps som informationskilde om prævention.

Kvinderne ønsker, at apps skal være ungdomsvenlige, gratis og gerne med en interaktiv mulighed for svar på spørgsmål, diskussionsgrupper, brainstormings- og videosessioner. Højest rangerede ønsker er information om gestagenspiral (93%), at kunne kommunikere med andre i samme situation (93%) og at få information om mulighed for spiraloplægning (90%) samt videoer til demonstration af forskellige typer prævention og personlige beretninger (74%) [12, 13].

DATASIKKERHED

Tre forskergrupper svarede på vores anmodning om gruppens overvejelser om datasikkerhed. En app fandtes kun inhouse i klinikken og kunne ikke uploades på mobilen. En anden app samlede data på et sikret drev og ikke på telefonen. En app var usikker, da populationen var samlet gennem Facebook og således underlagt dennes fortrolighedspolitik. Den amerikanske lov om datasikkerhed er mere usikker i forhold til misbrug sammenlignet med den europæiske [17, 18].

APPS OG SOCIALE, RELIGIØSE OG KULTURELLE BARRIERER

Apps hjælper til at overvinde barrierer af social, religiøs og kulturel karakter. I Tadsjikistan blev ægteskabelig status brugt som en proxy for seksuel aktivitet, fordi målgruppen og Tajik Family Planning Association anså det for upassende at spørge direkte om seksuel aktivitet [8]. Dette understreger stigmatiseringen forbundet med at være seksuelt aktiv og ugift. Seksuelt aktive, ugifte par er derfor udsat for risiko for social dom og skam ved henvendelse til sundhedspersonale. I et miljø, hvor det at tale om sex eller prævention opfattes som uhensigtsmæssigt, er der høj risiko for uønskede graviditeter. I Tadsjikistan har mere end en fjerdedel af unge kvinder i alderen 15-24 år et udækket behov for prævention [8]. Væsentlige årsager til modstand mod prævention er egne og andres holdninger, misforståelser om graviditetsrisiko, negative holdninger til præventionsmetoder og frygt for bivirkninger. Studiet understreger barrierer mod professionel og sandfærdig information og understreger argumenter for at øge brug af apps til både kvinder og mænd.

Vi fandt gennemgående mønstre i barrierer mod information på trods af meget forskellige samfundssammensætninger. En styrke ved de inkluderede studier er identifikation af grupper med særlige behov. Ingen danske studier omhandlede denne artikels emne med tilstrækkelig validitet. En fremtidig dansk app bør tage udgangspunkt i det allerede eksisterende gennemsnitlige informationsniveau blandt brugergrupper og bør være på dansk. Brugerundersøgelser er et afgørende værktøj, som også er anvendt i de fleste af de refererede studier.

GENERELT

Apps var velegnede i tiden op til valg af prævention i forbindelse med konsultation hos en sundhedsperson. Apps bidrager ligeledes til, at kvinden kan få upartisk og valideret viden [3, 8]. Apps får livsstil, personlige præferencer og økonomi med som en del af beslutningsprocessen. Nuværende alment tilgængelige apps imødekommer ikke mange af de ovenfor nævnte egenskaber fraset basal viden om prævention. Ved almindelig mundtlig vejledning opnås sjældent et frit valg af prævention [5, 9]. Evidensbaserede, relaterbare, interaktive og informerende apps om prævention er effektive i at opnå en positiv ændring i beslutningsgrundlag. Apps kan hjælpe unge med at opdage en bredere vifte af præventionsmidler, herunder LARCs. Implementering og evaluering af apps bekræfter, at denne digitale platform er lettilgængelig, enkel at opdatere sammenlignet med pjecer og dermed kosteffektiv på lang sigt.

Vi har ikke kunnet identificere kommercielle interesser i studierne. Om man har betalt for at få apps videreført, har vi heller ikke kunnet finde svar på. Vi har ved søgning til download på bl.a. Google Play, app store eller Google ikke kunnet finde nogle apps, der er med i denne gennemgang. Det er kun lykkedes at finde én app tilgængelig i Danmark, der informerer om LARC. Den hedder Prævention Metode og er en engelsk app. Kun få af forfatterne bag de inkluderede studier responderede på forespørgsel om datasikkerhed og databeskyttelse. I USA, oprindelseslandet for seks af studierne, findes flere love til sikring af personfølsomme data, såsom US Privacy Act af 1974, Health Insurance Portability and Accountability Act (HIPAA) og Children’s Online Privacy Protection Act (COPPA). Selv med disse love er der ikke sikkerhed for private data på internetbaserede medier (21). De pågældende love er konstrueret på en måde, der muliggør adgang til data for agenturer, både føderale og ikkeføderale, dog med en begrænsning i retning af »need to know« under visse betingelser. Lovene indebærer en fortolkning til fordel for medieteknologivirksomheder og giver dermed adgang til følsomme data. Ydermere har virksomheder praktiseret en »hvis det går, så går det«-filosofi, som ikke harmonerer med det øgede fokus på digital brugerbeskyttelse. Californien har som eneste stat vedtaget California Consumer Privacy Act for at beskytte forbrugernes privatliv på internettet [2].

Konklusion

Sammenlignet med konventionel kontakt med sundhedsprofessionelle er apps lige så effektive på følgende områder: viden, interesse for og brug af sikker prævention. Hermed kan apps øge brug af LARCs og reducere antallet af uønskede graviditeter. Beskyttelse af personlige data er væsentlig.

Korrespondance Finn Friis Lauszus. E-mail: finn.lauszus@rsyd.dk Antaget 11. november 2022 Publiceret på ugeskriftet.dk 2. januar 2023 Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk Artikelreference Ugeskr Læger 2023;185:V04220288

Summary

Use and development of contraceptive apps

Lise Dokkedahl Christensen, Finn Friis Lauszus & Pernille Ravn

Ugeskr Læger 2023;185:V04220288

This state-of-the-art review evaluates whether contraceptive apps could improve knowledge resulting in greater interest and use of long-acting contraception, what type of information an app should contain, and who may benefit most from apps. The studies found a high interest in easy accessibility and respect for privacy. Science-based information and facilitation of knowledge about all contraceptives were desired. Contraceptive apps were useful in presenting women with validated information and complement professional advice.

Referencer

Referencer

  1. Sundhedsdatastyrelsen. Register over Legalt Provokerede Aborter (ABR), 2022 https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/graviditet-foedsler-og-boern/abortregisteret (16 sep 2022).

  2. Whitney DK. Emotional sequelae of elective abortion: the role of guilt and shame. J Pastoral Care Counsel. 2017;71(2):98-105.

  3. Wilken-Jensen C, Christiansen CC, Olsen ER et al. Abortus provocatus legalis. Ugeskr Læger. 2005;167(07):751-754.

  4. Dorland JM, Fowler LR, Morain SR. From cervical cap to mobile app: examining the potential reproductive health impacts of new technologies. Health Promot Pract. 2019;20(5):642-647.

  5. Peterson SF, Goldthwaite LM. Postabortion and postpartum intrauterine device provision for adolescents and young adults. J Pediatr Adolesc Gynecol. 2019;32(5S):S30-S35.

  6. Francis JKR, Gold MA. Long-acting reversible contraception for adolescents: a review. JAMA Pediatr. 2017;171(7):694-701.

  7. Hebert LE, Hill BJ, Quinn M et al. Mobile contraceptive application use in a clinical setting in addition to standard contraceptive counseling: a randomized controlled trial. Contraception. 2018;98(4):281-287.

  8. McCarthy O, Ahamed I, Kulaeva F et al. A randomized controlled trial of an intervention delivered by mobile phone app instant messaging to increase the acceptability of effective contraception among young people in Tajikistan. Reprod Health. 2018;15(1):28.

  9. Mesheriakova VV, Tebb KP. Effect of an iPad-based intervention to improve sexual health knowledge and intentions for contraceptive use among adolescent females at school-based health centers. Clin Pediatr (Phila). 2017;56(13):1227-1234.

  10. Manlove J, Cook E, Whitfield B et al. Short-term impacts of pulse: an app-based teen pregnancy prevention program for black and latinx women. J Adolesc Health. 2020;66(2):224-232.

  11. Sridhar A, Chen A, Forbes ER et al. Mobile application for information on reversible contraception: a randomized controlled trial. Am J Obstet Gynecol. 2015;212(6):774.e1-7.

  12. Gilliam ML, Martins SL, Bartlett E et al. Development and testing of an iOS waiting room “app” for contraceptive counseling in a Title X family planning clinic. Am J Obstet Gynecol. 2014;211(5):481.e1-8.

  13. Carlson C, Plonczynski DJ, Vitucci D. My choice: navigating contraception application development. Comput Inform Nurs. 2016;34(10):423-428.

  14. Djuwitaningsih S, Setyowati. The development of an interactive health education model based on the djuwita application for adolescent girls. Compr Child Adolesc Nurs. 2017;40(sup1):169-182.

  15. Timmons SE, Shakibnia EB, Gold MA et al. MyLARC: a theory-based interactive smartphone app to support adolescents’ use of long-acting reversible contraception. J Pediatr Adolesc Gynecol. 2018;31(3):285-290.

  16. Starling MS, Kandel Z, Haile L et al. User profile and preferences in fertility apps for preventing pregnancy: an exploratory pilot study. mHealth. 2018;4:21.

  17. Steinberg A, Griffin-Tomas M, Abu-Odeh D, Whitten A. Evaluation of a mobile phone app for providing adolescents with sexual and reproductive health information, New York City, 2013-2016. Public Health Rep. 2018;133(3):234-239.

  18. Akinola M, Hebert LE, Hill BJ et al. Development of a mobile app on contraceptive options for young African American and Latina women. Health Educ Behav. 2019;46(1):89-96.

  19. GDPR.dk. GDPR så alle kan være med, 2022. https://gdpr.dk/ (14 apr 2022).

  20. Arkansas State University. Differences between EU and US Data Protection, 2022. https://degree.astate.edu/articles/media-management/eu-and-us-data-protection.aspx (16 sep 2022).

  21. Yderligere referencer kan fås ved henvendelse til forfatterne.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen