Skip to main content

Brystkræftscreening - ny vurdering

Jørn Olsen PDF-udgave Jørn Olsen PDF-udgave Jørn Olsen

2. nov. 2005
3 min.

Vi har fået endnu et review om brystkræftscreening. Endnu en metaanalyse. Denne gang udarbejdet af WHO's kræftforskningscenter (IARC) i Lyon, Frankrig (1).

Vi havde Cochrane-centerets metaanalyse med hovedresultaterne publiceret i Lancet (2), nu kommer man fra IARC så med en konklusion, som siger: Der er tilstrækkelig evidens for, at mammografiscreening kan reducere dødeligheden af brystkræft for kvinder i aldersgruppen 50-69 år (effi-cacy ). Evidensen er utilstrækkelig for andre aldersgrupper og for screening ved selvundersøgelse af brysterne. De konkluderer også, at de randomiserede undersøgelser set under et viser en reduceret dødelighed på i alt 25% (bedste skøn). Altså en noget anden konklusion end Olsen & Götz-sche kom frem til (2). Vi kan således konkludere, at Heisenbergs usikkerhedsprincip ikke alene gælder inden for fysikken, men også for metaanalyser. Selve observationen synes at ændre de resultater, man studerer. Måske er tiden kommet til en metametaanalyse, og vil det stoppe der?

Erfaringen viser, at politikere må træffe beslutninger på et usikkert grundlag. Det gælder også for teknologier, hvor der foreligger randomiserede studier. Den omfattende forskning giver dog god information om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, hvis man beslutter at iværksætte et screeningsprogram. Selv om der er evidens for efficacy - effekt under ideelle forhold - er forholdene mere usikre for effectiveness - effekt med rutineprocedurer i befolkningen. Alle er formentlig enige om, at et screeningsprogram, der ikke gennemføres med optimale rutiner, let kan blive virkningsløst eller endda gøre mere skade end gavn. Det er derfor vigtigt at følge et screeningsprogram op med kvalitetskontrol og indstille sig på, at det vil tage lang tid, før programmet vil afspejle sig i en lavere dødelighed af brystkræft i befolkningen. Denne lavere dødelighed vil være mindre end 25%.

IARC's analyse bærer præg af at være foretaget af personer med stor faglig indsigt i brystkræft, brystkræftepidemiologi og biostatistik. Man kunne have ønsket, at de mere direkte ville have kommenteret, hvorfor de kom frem til andre konklusioner, end der ses i Cochrane-reviewet. De synes helt at se bort fra dette review, selv om Olsen & Götzsche faktisk gjorde en række vigtige og originale iagttagelser. De kommenterer dog effekten på den totale dødelighed. De mener, at den totale dødelighed er lavere blandt de screenede i de randomiserede studier, der nu har nået en størrelse, som gør det muligt at foretage meningsfulde analyser af dødeligheden generelt.

Mammografiscreening med to til tre års intervaller i lande med høj incidens for brystkræft menes at kunne spare et leveår for en økonomisk indsats på fra 22.000 kr. til 60.000 kr. Skal det vægtes mod andre områder at reducere dødeligheden på, er mammografiscreening næppe konkurrencedygtig i mange lande - måske ikke i nogen lande overhovedet. Det vil dog næppe forhindre brystkræftscreening i at blive en del af sundhedsvæsenets ydelse til befolkningen. Enten som et organiseret tilbud eller i form af stadig lempeligere kriterier for mammografi. Et organiseret program er her klart at foretrække.

IARC-publikationen giver mange gode informationer, der bør studeres grundigt, når mammografiscreening overvejes i de enkelte amter. Informationen er så pædagogisk sat op, at bogen også kan anvendes i undervisningen af medicinske studenter.

Statens Serum Institut, København, og Aarhus Universitet, Center for Epidemiologisk Grundforskning.


Referencer

  1. Olsen O, Götzsche PC. IARC handbooks of cancer prevention. Vol. 7. Breast cancer screening. Lyon: IARC-Press, 2002.
  2. Cochrane review on screening for breast cancer with mammography. Lancet 2001;358:1340-2.