Ca2+-blokkere har kun ringe effekt ved behandling af patienter med primær Raynaudfænomen

> THE COCHRANE LIBRARY

Raynaudfænomen er en hyppig tilstand, der rammer 10-20% af befolkningen og oftest debuterer i den tidlige voksenalder. Det kliniske billede omfatter anfaldsvis reversibel kontraktion af arterierne til f.eks. fingre og tæer, hvilket fører til afblegning af huden med evt. ledsagende cyanose og efterfølgende hyperæmi. Nogle patienter oplever desuden smerte og paræstesi ved anfaldene. Udløsende faktorer inkluderer kulde og vibrationer. Primært Raynaudfænomen opfattes som idiopatisk og udgør ca. 90% af alle tilfælde, mens der ved sekundært Raynaudfæomen ses ledsagende patologi, f.eks. bindevævssygdommen sklerodermi. Ved sekundært Raynaudfænomen kan der desuden ses ulceration, ardannelse og endda gangræn.

Behandlingsmæssigt skal patienter med primært Raynaudfænomen instrueres i at holde ekstremiteterne varme og undgå indtag af medicin, der medfører vasokonstriktion, samt undgå tobaksrygning. Hos nogen er der behov for yderligere behandling med medicin, der forhindrer vasospasmer og giver kardilatation. Calciumkanalantagonister er den hyppigst anvendte medicin til behandling af primært Raynaudfænomen. I et studie har man gennemgået randomiserede placebokontrollerede undersøgelser, hvor man har evalueret effekten af calciumblokkere hos patienter med primært Raynaudfænomen. I alt syv studier med 296 patienter blev inkluderet. I fire studier undersøgte man nifedipin, mens man i tre studier undersøgte nicardipin.

Hyppigheden af anfald blev signifikant reduceret hos de patienter, der fik calciumblokkere, således at de havde 1,72 (95% konfidensinterval: 0,60-2,84) færre anfald pr. uge end placebobehandlede patienter. Et studie viste, at varigheden af anfaldende var ens hos de nicardipin- og de placebobehandlede. I to studier undersøgte man sværhedsgraden af anfaldene; det ene viste, at nicardipinindtag reducerede sværhedsgraden, mens det andet ikke viste nogen forskel. Et studie viste, at patienterne i højere grad rapporterede om signifikant bedring ved nifedipinbehandling end ved placebo (73% vs 33%, p < 0,001).

I fem studier anvendte man fysiske målinger, men fandt ingen forskelle i behandlingsgrupperne. Forfatterne konkluderede, at calciumblokkere synes atvære minimalt effektive i behandlingen af primært Raynaudfænomen.

Overlæge Gitte Strauss, Hudafdelingen, Gentofte Hospital, kommenterer: »Konklusionen af dette review er, at der er en begrænset effekt af Ca2+-antagonister som behandling af primært Raynaudfænomen, men desværre er de inkluderede studier små og af variabel kvalitet, specielt i forhold til rapportering af udfald. Da Ca2+-antagonister er den anbefalede medicinske førstevalgsbehandling til patienter med Raynaudfænomen, og evidensen for denne behandling ud fra dette review er så relativt svag, er det vigtigt, at man i fremtiden designer studier med et større antal patienter, og hvor der bruges validerede outcome measures for Raynaudfænomen, som fx The Raynaud’s Conditions Score«.

Ennis H, Anderson ME, Wilkinson J et al.Calcium channel blockers for primary Raynaud's phenomenon. Cochrane Database Syst Rev. 2014;1:CD002069.