Denne ph.d.-afhandling fra Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus, består af tre artikler og en oversigt.
I det første forsøg undersøgte vi effekten af behandling med glibenclamid, en antidiabetisk blokker af ATP-følsomme kaliumkanaler, på strømningshastigheden i koronararterier i bedøvede grise. Glibenclamid havde ingen effekt på strømningshastigheden i hvile, men reducerede den koronare hyperæmi og flowreserve stimuleret med adenosin eller dipyridamol. Den påviste interaktion kan være af betydning for adenosin- eller dipyridamolafhængige diagnostiske undersøgelser for myokardieiskæmi hos glibenclamidbehandlede patienter med type 2-diabetes.
I det andet forsøg undersøgte vi vektorkardiografiske ST-segment-ændringer under koronarokklusion i bedøvede grise behandlet med iskæmisk prækonditionering. Vi fandt at iskæmisk prækonditionering reducerede myokardieinfarktets størrelse i forhold til en kontrolgruppe. De elektrokardiografiske fund i forbindelse med koronar reokklusion i gruppen behandlet med iskæmisk prækonditionering bestod af en tidlig fase med mindsket ST-segment-elevation og en sen fase med øget ST-segment-elevation. Den sene fase med øget ST-segment-elevation i dyr beskyttet af iskæmisk prækonditionering er forenelig med åbning af ATP-følsomme kaliumkanaler i kardiomyocytternes cellemembran.
I det tredje forsøg undersøgte vi effekten af glibenclamid på gangdistancen hos ikkediabetiske patienter med claudicatio intermittens i et placebokontrolleret dobbeltblinde overkrydsningsforsøg. Glibenclamidbehandling medførte ikke ændringer i hverken den smertefrie eller maksimale gangdistance eller det systoliske ankelblodtryk i forhold til placebo.