Content area

|
|

Cardiovascular ATP-sensitive potassium channels: experimental and clinical studies

Forfatter(e)
Læge Ulrik Markus Mortensen: Forf.s adresse: Vilh. Kyhns Allé 1, DK-8270 Højbjerg. E-mail: ulrik.mortensen@iekf.au.dk Forsvaret finder sted den 10. maj 2004, kl. 15.00 i Auditorium B, Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej, Århus Bedømmere: Søren Boesgaard, Ulf Näslund , Sverige, og Kristian Thygesen . Vejledere: Jens Erik Nielsen-Kudsk og Torsten Toftegaard Nielsen.

Denne ph.d.-afhandling fra Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus, består af tre artikler og en oversigt.

I det første forsøg undersøgte vi effekten af behandling med glibenclamid, en antidiabetisk blokker af ATP-følsomme kaliumkanaler, på strømningshastigheden i koronararterier i bedøvede grise. Glibenclamid havde ingen effekt på strømningshastigheden i hvile, men reducerede den koronare hyperæmi og flowreserve stimuleret med adenosin eller dipyridamol. Den påviste interaktion kan være af betydning for adenosin- eller dipyridamolafhængige diagnostiske undersøgelser for myokardieiskæmi hos glibenclamidbehandlede patienter med type 2-diabetes.

I det andet forsøg undersøgte vi vektorkardiografiske ST-segment-ændringer under koronarokklusion i bedøvede grise behandlet med iskæmisk prækonditionering. Vi fandt at iskæmisk prækonditionering reducerede myokardieinfarktets størrelse i forhold til en kontrolgruppe. De elektrokardiografiske fund i forbindelse med koronar reokklusion i gruppen behandlet med iskæmisk prækonditionering bestod af en tidlig fase med mindsket ST-segment-elevation og en sen fase med øget ST-segment-elevation. Den sene fase med øget ST-segment-elevation i dyr beskyttet af iskæmisk prækonditionering er forenelig med åbning af ATP-følsomme kaliumkanaler i kardiomyocytternes cellemembran.

I det tredje forsøg undersøgte vi effekten af glibenclamid på gangdistancen hos ikkediabetiske patienter med claudicatio intermittens i et placebokontrolleret dobbeltblinde overkrydsningsforsøg. Glibenclamidbehandling medførte ikke ændringer i hverken den smertefrie eller maksimale gangdistance eller det systoliske ankelblodtryk i forhold til placebo.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(19):
Blad nummer: 

Right side

af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar