For omtrent halvdelen af de patienter, som får blodtrykssænkende medicin, lykkes det ikke at opnå et tilfredsstillende blodtryksniveau. Formålet med dette randomiserede, kontrollerede forsøg var at undersøge, om anlæggelsen af en central arteriovenøs (AV)-anastomose var en effektiv og sikker måde at reducere blodtrykket på hos patienter med behandlingsresistent essentiel hypertension.
I studiet indgik 83 forsøgsdeltagere i alderen 18-80 år, som alle havde forhøjet blodtryk trods behandling med min. tre blodtrykssænkende lægemidler (gennemsnitligt systolisk konsultationsblodtryk (kBT) ≥ 140 mmHg; døgnblodtryk (dBT) ≥ 135/85 mmHg). Interventionsgruppen bestod af 44 personer, som alle fik anlagt en AV-anastomose mellem arteria og vena iliaca externa. Den blodtrykssænkende medicin forblev så vidt muligt uændret – både for interventions- og kontrolgruppen.
Efter seks måneder sås for interventionsgruppen signifikante fald i både systolisk og diastolisk blodtryk (gennemsnitlige ændringer (systolisk/diastolisk) hhv. -23/-18 mmHg (kBT) og -13/-13 mmHg (dBT). For kontrolgruppen blev det systoliske tryk reduceret med hhv. 4 mmHg (kBT) og 0,5 mmgHg (dBT). Selve anastomoseanlæggelsen lykkedes i 98% af tilfældene, men i efterforløbet fik 12/42 (29%) et hævet ben i den side, hvor anastomosen var anlagt. I alle tilfælde var der tale om en veneforsnævring, som uden yderligere komplikationer kunne behandles med indsættelse af en stent.
Overlæge Kent Lodberg Christensen, Blodtrykscentret, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »AV-shuntimplantation er en ny interventionel metode til behandlingsresistent hypertension. Studiet er åbent og uden sham-kontrol. Det systoliske blodtryksfald i dagtiden var af samme størrelsesorden som set ved renal denervering, men for sidstnævnte svandt effekten ved brug af sham-kontrol, jf. HTN-symplicity III-studiet. Princippet er af nogen interesse, men devicet er næppe klart til klinisk brug i Danmark«.
Interessekonflikter: ingen