Skip to main content

Cerebral metabolites, proteins and cerebral blood flow in patients with subarachnoid hemorrhage, delayed ischemic neurological deficits and infarction of the brain

Jane Skjøth-Rasmussen: Forf.s adresse: Tårnborgvej 7B, DK-4220 Korsør. E-mail: j.skjoeth@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 1. april 2005. Bedømmere: Gitte Moos Knudsen og Jens Bjørn Bülow. Vejleder: Søren Risom Kristensen.

31. okt. 2005
2 min.

Dette ph.d.-studie har omhandlet akut syge patienter indlagt på Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, hvor mikrodialyseteknikken blev undersøgt for sin kliniske anvendelse.

Subaraknoideal blødning, der udgår fra et cerebralt aneurisme (SAH), er en sygdom med høj morbiditet og mortalitet. Ved blødningen afskæres hjernen kortvarigt fra sin blodforsyning, og senere i sygdomsforløbet kan de cerebrale arterier trække sig sammen (vasospasmer) i en sådan grad, at hjernen berøves sin oxygen- og glukoseforsyning, og iskæmiske neurologiske deficit opstår (delayed ischemic neurological deficits, DIND).

Formålet var at undersøge, om hjernens metabolisme - målt vha. mikrodialyseteknikken og hjernens blodgennemstrømning - kunne anvendes til at forudsige cerebral iskæmi og DIND, samt om et proteinstof (endothelin-1) var forhøjet som indikator for cerebral iskæmi.

Hovedresultat af undersøgelsen var identifikation af et iskæmisk mønster. Det iskæmiske mønster - dvs. en mindst 20% stigning i laktat-pyruvat- og laktat-glukose-ratioerne efterfulgt inden for 24 timer af en mindst 20% stigning i glycerolkoncentration - fandtes i 17 ud af 18 patienter med DIND. Ved undersøgelse af patienter under operation for at lukke det cerebrale aneurisme fandtes der ligeledes et iskæmisk mønster, men kun i de patienter, hvor der under operationen opstod iskæmi som ved en midlertidig afklemning af et blodkar i vævets forsyningsområde.

I 42 patienter med SAH kunne det iskæmiske mønster forudsige DIND i 94% af patienterne i gennemsnit 11 timer før, de klinisk gav sig til kende, og i 90% kunne det forudsige et infarkt. Glycerolkoncentrationen var i gennemsnit højere hos dem som fik infarkt, om end koncentrationen alene ikke kunne diskriminere mellem patienter med og uden infarkt men med iskæmi. Mikrodialyseteknikken kan således anvendes til at forudsige iskæmi, hvorved tidligere behandling mod vasospasmer muliggøres. Et prospektivt studie vil kunne afgøre, om outcome for disse patienter bedres herved.