Characterization of corneal wound repair after laser in situ keratomileusis

Ph.d.-afhandlingen er baseret på fem artikler og udgår fra Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital.

Kirurgisk behandling af nærsynethed er i dag et accepteret alternativ til korrektion med briller eller kontaktlinser. Det fremherskende princip er at ændre hornhindens brydning ved at fjerne væv fra hornhindestromaet med en 193 nm excimer laser. Ved laser in situ keratomileusis (LASIK) foretages excimer laser-behandlingen midt i hornhindens stroma, under en hængslet vævslap. LASIK er i dag den foretrukne keratorefraktive teknik, men kliniske studier har demonstreret flere postoperative problemer, inklusive et gradvist tab af den refraktive effekt og komplikationer til den tildannede vævslap. Hornhindens sårheling synes at være vigtig for udviklingen af disse komplikationer.

Formålet med ph.d.-afhandlingen er at karakterisere hornhindens centrale og perifere sårheling efter LASIK i kaniner. Temporale forandringer i hornhindens tykkelse, reflektivitet og morfologi blev evalueret med in vivo konfokal mikroskopi, mens udvalgte strukturelle proteiner og vækstfaktorer blev undersøgt med immunfluorescens.

Hornhindens sårheling frembød betydelige regionale forskelle efter LASIK. Således blev der kun observeret minimale morfologiske forandringer i hornhindens centrum, mens sårhelingen langs vævslappens kant udviste et fibrotisk respons, der var skarpt afgrænset af den overliggende defekt i epitelets basalmembran. En gradvis gendannelse af ca. 20% af det fjernede væv blev identificeret i hornhindens centrum. Under vævslappen kunne der desuden observeres tusindvis af mikroskopiske plastikfragmenter fra operationskniven. De observerede forandringer efter LASIK i kaniner giver øget indsigt i kliniske postoperative komplikationer.