Clinical aspects of in vitro maturation of human ova

Doktordisputatsen udgøres af ni tidligere publicerede arbejder og en sammenhængende oversigt. Forskningsarbejdet er udført i perioden 1997-2000 under min ansættelse på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling G, Amtssygehuset i Herlev.

Studierne blev iværksat med henblik på at optimere metoden til in vitro-modning (IVM) af humane æg. Denne modning omfatter såvel kernemodning som cytoplasmatisk modning. Kernemodning registreredes ved påvisning af metafase II-æg, cytoplasmatisk modning ved æggets evne til fertilisering, deling og efter tilbageførsel til kvinden udvikling til levende foster og fødsel af barn.

Umodne æg blev udtaget ultralydvejledt, transvaginalt fra 2-10 mm store follikler og efterfølgende modnet in vitro i 28-36 timer. Modningsmediet blev tilsat r-FSH og hCG samt maternelt serum (10%). Ved tilsætning af humant serumalbumin i stedet for serum kunne graviditeter ikke opnås. Metafase II-æg blev fertiliseret ved mikroinjektion, og befrugtede æg (maks. to æg) tilbageført til kvinden.

Metoden blev undersøgt hos to grupper af par henvist til reagensglasbehandling på fertilitetsklinikken: 1. Par med nedsat sædkvalitet hos manden og/eller ødelagte æggeledere hos i øvrigt normale kvinder. 2. Kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og risiko for ovarielt hyperstimulationssyndrom under hormonstimulation.

Kort forbehandling med FSH øger ikke modnings-, fertiliserings-, delings- eller graviditetsraten hos regelmæssigt menstruerende kvinder med normale ovarier, hvorimod tre dages forbehandling med FSH øger modnings- og graviditetsrate hos kvinder med PCOS. Hos kvinder med normale æggestokke, hvor æg udtages i ustimulerede cykler, blev opnået graviditetsrate på 13% pr. ægudtagning og 18% pr. oplægning. Ved yderligere finpudsning af metoden kan graviditetsraten øges til 24% pr. ægudtagning og 33% pr. ægoplægning. Således har antallet af follikler i ovarier og hormonmålinger dag 3 prognostisk værdi, ligesom timing af aspirationstidspunkt synes væsentlig for graviditetsraten. Der blev ikke påvist forskel i ægudviklingen fra æg udtaget fra æggestok med dominant follikel sammenlignet med æg udtaget fra æggestok uden dominant follikel. Embryoner af højest kvalitet opnås fra in vitro-modnede metafase II-æg uden morfologiske anomalier.

Efter i alt 277 ægudtagninger blev opnået fødsel af 25 børn. Et barn havde ganespalte, de øvrige var uden misdannelser. De opnåede data tyder på, at IVM i fremtiden kan være et alternativ til konventionel reagensglasbehandling. De bivirkninger, som ses under hormonbehandling, er elimineret. Desuden kan IVM kombineret med in vitro-follikeldyrkning i fremtiden give mulighed for ægmodning hos unge kvinder, som har nedfrosset ovarievæv inden kemoterapi for cancer, og som efter denne behandling senere kunne ønske at opnå graviditet og fødsel af barn.