Clinical, genetic and imaging studies in dystonia

Formålet med denne ph.d.-afhandling, som primært er udført på Afdeling for Medicinsk Genetik, Panum Instituttet, er at give en gennemgang af den nuværende viden om dystoni samt at præsentere de kliniske, molekylærgenetiske og billeddiagnostiske studier udført på 230 patienter med dystoni og slægtninge.

I gennemgangen diskuteres klinisk og genetisk klassifikation. Endelig er nogle facts og hypoteser om patogenesen af primær dystoni og dystoni-plus diskuteret, specielt i relation til de kortiko-striato-pallido-thalamiko-kortikale baner.

Undersøgelserne bag denne afhandling startede med indsamling af patienter med dystoni og slægtninge til klinisk undersøgelse og blodprøvetagning til DNA-ekstraktion.

Alle probander er testet for DYT1-dystoni pga. heterogen klinisk præsentation og lav penetrans. Koblingsstudier er udført for at undersøge mulig kobling til tre forskellige loci. Desuden er DNA-sekventeringsanalyse af to klonede dystonigener udført.

MR- og SPECT-scanninger af nogle af de indsamlede familier blev efterfølgende udført. Tre forskellige SPECT-scanningsligander blev brugt.

Resultaterne bekræfter, at dystoni ofte er arvelig og meget heterogen, både inter- og intrafamiliært. Næsten halvdelen af alle probander mener at have/have haft slægtninge med dystoni; heraf fortæller under halvdelen, at afficerede slægtninge har/havde samme fordeling af dystonisymptomer.

Frekvensen af nogle arvelige dystoniformer ser ud til at være forskellig fra det påviste i udenlandske studier.

Tillige er ikkeforventede de novo-mutationer og ikke tid-ligere beskrevne mutationer, bl.a. i familier med atypiske fænotyper, fundet.

Ingen klar sammenhæng mellem dystonitype og billeddiagnostiske forandringer ses, men mange ens blodgennemstrømningsforandringer ved forskellige dystonityper.