Skip to main content

CoCrMo-legering

Klinisk assistent Stig Storgaard Jakobsen: Forf.s adresse: Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Sygehus, Bygning 10A, Tage-Hansens Gade 2, DK-8000 Århus C. E-mail: StigSJ@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 20. juni 2008 i auditorium 1 på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade, Århus. Bedømmere: Pentti Tengvall, Sverige, Benny Dahl og Bjarne Møller-Madsen. Vejledere: Kjeld Søballe, Jens Meldgaard Bruun og Meredin Stoltenberg.

13. jun. 2008
2 min.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Arbejdet, der ligger til grund for denne ph.d.-afhandling, er udført på Anatomisk Institut, Aarhus Universitet, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C, Århus Sygehus, samt Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Sygehus.

I Danmark lever ca. 500.000 mennesker med slidgigt, og årligt behandles 8.000 nye patienter kirurgisk med kunstig hofte. Den umiddelbare bedring af smerter og bevægelighed er særdeles stor, men langtidsholdbarheden kan stadigvæk forbedres. Ti procent af alle hofteproteser løsner sig og vil være udskiftet efter ti år. Som et svar på dette problem er særdeles holdbare proteser udviklet i CoCrMo-legering. Desværre er biokompatibiliteten måske nedsat på grund af cellulære reaktioner på proteselegeringen, slidpartikler samt metalioner frigivet fra legeringen.

Formålet med studierne var at evaluere biokompatibiliteten af CoCrMo-legering, med særlig fokus på makrofagers reaktion på legeringen. For det første blev metalfrigivelse samt spredning undersøgt i en dyremodel uden mekanisk slid på implantatet. Derudover undersøgte vi makrofagers reaktion på legeringens overflade. I sidste studie undersøgte vi legeringens påvirkning af knogleindvæksten i implantat-knogle-zonen.

Vi fandt, at metal frigives fra implantater indsat i muskelvæv fra rotter, samt at det akkumuleres i nyre og lever. Desuden fandt vi, at der medfølger en øget metallothionein I/II-dannelse i leveren. Vi så, at makrofager gav et lavere irritativt respons på legering, der var støbt i stedet for smedet, samt lavere end den meget anvendte titaniumlegering. Knogleindvæksten var dog ikke påvirket af CoCrMo-legeringen, der blev dog observeret en dårligere forankring i forhold til den gængse titaniumlegering.

Studiet giver anledning til overvejelser omkring brugen af CoCrMo. Vi så ingen negativ betydning af CoCrMo-legeringen i forhold til knogleindvæksten, men observerede en bekymrende nedsat forankring af CoCrMo-implantater. Biokompatibiliteten er ukendt på lang sigt. Kontinuerlig frigivelse af metalioner skal påregnes, og teoretisk set er der skabt mulighed for en række bivirkninger.