Content area

|
|

Cognitive function in cancer and chronic non-malignant pain patients

Forfatter(e)
Læge Per Sjøgren: Forf.s adresse: Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: p.sjogren@mail.dk Forsvaret finder sted den 23. juni 2006, kl. 14.00, Auditorium 424, Anatomisk Instituts undervisningsfløj, bygning 1230, Universitetsparken, Aarhus Universitet. Opponenter: Harald Breivik , Norge, Bobby Zachariae og Flemming Bach . Vejleder: Troels Staehelin Jensen .

Disputatsen består af syv publicerede originalarbejder og en sammenfattende redegørelse. Studierne blev udført under mine ansættelser på Finsen Instituttets smerteklinik, på smertecentrene ved Amtssygehuset i Herlev og H:S Bispebjerg Hospital og på H:S Rigshospitalets smertecenter.

Screening for kognitiv dysfunktion har vist, at en betydelig del af cancerpatienter i fremskredne faser af sygdommene lider af kognitive forstyrrelser. Nyere studier viser, at kognitiv dysfunktion også synes at være et betydeligt problem hos patienter med langvarige kroniske smerter af anden genese end cancer. I begge populationer kan en række faktorer være årsag til kognitive forstyrrelser.

Formålet med disputatsen var at afdække nogle af disse faktorers indflydelse på kognitiv funktion i de to populationer. I fem studier indgik cancerpatienter og i to patienter med kroniske ikkemaligne smerter. I studierne blev foretaget neuropsykologiske undersøgelser (Continuous Reaction Time, Paced Auditory Serial Addition Task, Finger Tapping Test ) og registrering af sygdoms- og smertediagnostik, performance status , medikamentel smertebehandling (opioider og plasmakoncentrationer), alternative administrationsformer og bivirkninger.

Cancerpatienter i stabil langtidsbehandling med opioider har langsommere reaktionstid end raske kontrolpersoner, hvorimod langtidsbehandlingen ikke medførte eller i meget ringe grad medførte kognitive forstyrrelser hos cancerpatienter med smerter, dog havde smertelindrede patienter bedre informationsbearbejdningstid end patienter med ukontrollerede smerter. Døgndosis synes dog at have betydning for disse forhold. Performance status synes at have betydning, idet ikke-medicinerede cancerpatienter med lav performance status havde forlænget reaktionstid. Stabil sammenhængende opioid-behandling af cancerpatienter med almindelige morfintabletter og depotmorfintabletter i samme døgndosis medførte ingen forskelle i reaktionstid, ligesom overgang fra stabil peroral opioid-behandling til epidural behandling ikke førte til forbedret reaktionstid. Vi fandt ingen sammenhænge mellem plasmakoncentration af morfin og metabolitter og kognitiv funktion.

Hos kronisk ikkemaligne smertepatienter har analgetika, smerter og en række psykosociale følgetilstande indflydelse på kognitiv funktion. Vi fandt, at kroniske smertepatienter i behandling i et tværfagligt smertecenter har nedsat reaktionstid og psykomotorisk tempo. Ved testning af patienter i ren opioidbehandling, i behandling med sekundære analgetika eller i en kombinationsbehandling med opioider og sekundære analgetika fandt vi, at patienterne i ren opioidbehandling havde ringere informationsbearbejdningshastighed end de øvrige grupper.

Reference: 
Ugeskr Læger 2006;168(21):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar