Skip to main content

Collagen in the subcutaneous tissue during wound healing in humans: a model evaluation

Lars Nannestad Jørgensen: Forf.s adresse: Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. E-mail: LNJ@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 28. november, kl. 14.00, Auditorium A, Teilumbygningen, Frederik V´s Vej 11, København. Opponenter: Michael Kjær, Hans Oxlund og Bengt Gerdin , Sverige. Vejleder: Finn Gottrup .

1. nov. 2005
2 min.

Disputatsen består af otte publicerede artikler og en oversigt. Arbejdet er udført i perioden 1992-2002 under mine kliniske ansættelser på kirurgiske afdelinger i H:S samt som klinisk assistent på Københavns Sårhelingscenter på H:S Bispebjerg Hospital.

Sårheling udgøres af flere faser, hvoraf kan nævnes koagulation, inflammation, angiogenese, fibroplasi, kontraktion, epitelisering og modning. Styrken af et incisionssår udgøres tidligt i helingsfasen af aflejret kollagen.

Materiale af ePTFE kan anvendes til sårhelingsstudier hos mennesket, idet det implanteres i overarmens subkutane væv. Der aflejres i ePTFE-materialet et granulationsvæv, hvis arkitektur og modning svarer til forholdene i et almindeligt kirurgisk sår. På granulationsvævet kan udføres histologiske og immunhistokemiske undersøgelser samt bestemmelse af kollagenaflejringen i granulationsvævet udtrykt ved mængden af hydroxyprolin per længdeenhed af ePTFE.

Vi inkluderede 85 frivillige raske forsøgspersoner og 158 kirurgiske patienter i studierne.

Mængden af aflejret kollagen i modellen steg trods en vis inter- og intrapersonvariation signifikant fra dag 5 til dag 10. I sammenligning med en anden implanterbar sårhelingsmodel (PVA) gav ePTFE-modellen signifikant højere reproducerbarhed af kollagenbestemmelserne.

Proteinaflejring i ePTFE-testsåret på overarmen fandtes at korrelere med proteinaflejringen i et ukompliceret kirurgisk sår hos samme patient. Aflejring af kollagen i testmodellen viste ingen forskel mellem ikkeopererede forsøgspersoner og patienter, der gennemgik mindre ukompliceret kirurgi (inguinal herniotomi). Efter større almen kirurgi akkumulerede patienterne derimod signifikant mindre kollagen postoperativt end præoperativt. Dette fund var særligt udtalt for patienter med infektiøse komplikationer.

Ikkerygende forsøgspersoner akkumulerede mediant 82% mere kollagen end rygere. Hos kvindelige forsøgspersoner aflejredes mere kollagen end hos mænd uafhængigt af rygestatus.

Koncentrationen af matrixmetalloproteinaser 9 i et kirurgisk sår efter 24 timer udgør formentlig en tidlig prædiktor for den efterfølgende heling, idet den fandtes at korrelere negativt til kollagenakkumulationen i såret efter ti dage.

Endelig påvistes, at lokal applikation af GM-CSF til ePTFE-modellen på implantationstidspunktet specifikt og dosisafhængigt reducerede aflejringen af kollagen. Der var i de anvendte doser både en lokal og en systemisk effekt af præparatet.

Det konkluderes, at ePTFE-modellen tillader vurdering af sårhelingspotentialet hos både forsøgspersoner og kirurgiske patienter. Den findes velegnet til at vurdere betydningen af demografiske karakteristika, farmaka og eksterne faktorer på sårhelingsprocessen.