Ph.d.-afhandlingen udgår fra Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, og er baseret på tre originalarbejder. Formålet med ph.d-studiet var at undersøge forskellige kliniske og patofysiologiske mekanismer ved den inflammatoriske tarmsygdom kollagen colitis (KC) med speciel fokus på tarmens flora og dens interaktion med tarmens epitel.
Effekten af probiotisk behandling med Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium animalis subsp. lactis blev undersøgt i et randomiseret dobbeltblindet placebokontrolleret studie. Behandlingen havde ingen klinisk signifikant effekt. Studiet var imidlertid lille (29 patienter), hvorfor det er ikke muligt at drage sikre konklusioner.
Tyndtarmens barrierefunktion, udtrykt som tyndtarmspermeabiliteten, blev bestemt ved absorption og efterfølgende fraktionel udskillelse i urinen af 14 C-mannitol og 99m Tc-DTPA. Tyndtarmspermeabiliteten fandtes normal sammenlignet med kontroller, hvilket taler imod betydende involvering af tyndtarmen ved KC.
Epitelial inflammation blev vurderet ud fra den fækale udskillelse af de inflammatoriske markører calprotectin (FC) og lactoferrin (FL), mens luminale fermentative forhold blev vurderet ud fra koncentrationen og fordelingen af kortkædede fedtsyrer (SCFAs). Koncentrationen af FC var signifikant forøget hos patienter med KC sammenlignet med kontroller. Imidlertid havde 38% af patienterne normale værdier af FC, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne af FC som sygdomsmarkør ved KC. FL var ikke forhøjet ved KC. Koncentrationen og fordelingen af SCFAs var signifikant forskellig fra kontroller. Resultaterne tyder på, at overvejende hurtigt metaboliserbare kulhydrater blev fermenteret på bekostning af protein.
