Skip to main content

Combined effects of allergens and irritants

Læge Line Kynemund Pedersen: Forf.s adresse: Østerbrogade 86, 4.th., DK-2100 København Ø. E-mail: lkyne@dadlnet.dk Forsvaret finder sted fredag den 4. november 2005, kl. 14.00 i Store Auditorium, Amtssygehuset i Gentofte, Niels Andersens Vej 65, Hellerup. Bedømmere: Klaus Ejner Andersen, Magnus Lindberg og Tonny Karlsmark . Vejledere: Tove Agner, Jeanne Duus Johansen og Elisabeth Held .

9. nov. 2005
2 min.




Ph.d.-afhandlingen bygger på fire originale publikationer. Det eksperimentelle arbejde er udført ved Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Dermatologisk Afdeling K, Amtssygehuset i Gentofte.

Formålet med afhandlingen var at undersøge effekten af kombineret udsættelse for allergener og irritanter eksperimentelt med henblik på at generere viden, der kan anvendes i forebyggelse af kontakteksem.

I de eksperimentelle studier indgår eksempatienter med allergi over for konserveringsmidlet methyldibromoglutaronitril (MDBGN) samt raske forsøgspersoner. Der er anvendt metoder som lappe- og anvendelsestest til at provokere eksemreaktioner på testpersonerne. MDBGN, og Sodiumlaurylsulfat (SLS) (en detergent) og alkoholbaseret hånddesinfektion blev anvendt til at fremkalde kontakteksem. Effekten af kombineret udsættelse for a) MDBGN og SLS og b) detergent og alkoholbaseret hånddesinfektion blev testet hos eksempatienter og raske forsøgspersoner. Eksemreaktioner blev evalueret ved visuel aflæsning og ved non-invasive målemetoder som evaporimetri og colourimetri.

Det blev testet om et sikkert brugsniveau for anvendelsen af MDBGN i en kosmetisk creme (leave-on -produkt) kunne være 50 eller 100 ppm ved en anvendelsestest på halsen. Forsøgene viste, at ved kombination af MDBGN og SLS sammenlignet med MDBGN alene, blev det allergiske respons øget med en faktor 6,4 (additivt). Desuden vistes, at 50 ppm ikke er et sikkert brugsniveau for MDBGN i en creme. Den videnskabelige kommité i EU-Kommissionen har derefter bl.a. på baggrund af dette resultat, indstillet at brugen af konserveringsmidlet i alle kosmetiske produkter forbydes. Forsøgene viste, at alkoholbaseret hånddesinfektion forårsagede mindre hudirritation end detergent, samt at detergent/alkoholbaseret hånddesinfektion appliceret alternerende gav mindre hudirritation end detergent anvendt ved hver applikation. På baggrund af ovennævnte fund rekommanderes, at alkoholbaseret hånddesinfektion kan erstatte eller anvendes alternerende med konventionel håndvask med henblik på forebyggelse af irritativt kontakteksem.