Skip to main content

Comparison of methods for detection of minimal residual disease and purging of stem cell products in neuroblastoma

Marianne Ifversen: Forf.s adresse: Pædiatrisk Klinik II, 4064, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: ifversen@rh.dk Forsvaret finder sted den 6. september 2002 kl. 15.00 i Auditorium B, Teilumbygningen, Rigshospitalet. Bedømmere: Hans Johnsen, Peter Hokland og Henrik Schrøder. Hovedvejleder: Carsten Heilmann.

2. nov. 2005
2 min.

Ph.d-studiet er udført på børneafdelingen og i blodbanken, H:S Rigshospitalet.

Afhandlingen er bygget på tre artikler, i hvilke vi har undersøgt, hvilke metoder der er bedst egnede til at 1) detektere minimal residual sygdom (MRD) og 2) oprense stamcelleprodukt (SCP) inden autolog transplantation (purging ). Neuroblastompatienter med øget recidivrisiko kan muligvis identificeres ved anvendelse af sensitive metoder til påvisning af MRD i knoglemarv eller blod. Purging af SCP kan muligvis også reducere risikoen for recidiv. Teknikkerne indgår imidlertid endnu ikke i klinisk rutine. I nærværende studie har vi forsøgt at forbedre og sammenligne eksisterende MRD-metoder: immuncytokemi (ICC), flowcytometri (FCM) og kvantitativ RT-PCR (RQ-PCR). Til purging af auto-SCP-sammenlignedes selektion af CD34+-stamceller med direkte depletering af tumorceller.

I artikel 1 undersøgte vi reaktiviteten af ti forskellige neuroblastom antistoffer. Vi konkluderede, at to af disse udviste lav krydsreaktivitet med leukocytter og med CD34+-stamceller, og at de var særligt anvendelige til MRD- og purging -teknikker. I artikel 2 sammenlignedes sensitivitet, specificitet og konkordans af de tre MRD-metoder. Sensitiviteten af ICC og RQ-PCR var 10-5 til 10-6 , mens specificiteten var højest ved ICC. FCM var mindre sensitiv og specificik end både ICC og RQ-PCR. Ca. 25% af patientprøverne var negative ved rutinehistologi, men positive ved mindst én af MRD-metoderne. Der var høj korrelation mellem kvantitative data opnået med ICC og RQ-PCR, hvilket sandsynliggør, at begge metoder kan anvendes i fremtidige kliniske studier af MRD. I artikel 3 konkluderede vi, at i en præklinisk model var direkte tumorcelledepletering mere effektiv end positiv selektion af CD34+-stamceller.