Contributions to the epidemiology of Campylobacter infections

Disputatsen er baseret på otte originalartikler og udgår fra Afdeling for Bakteriologi, Mycology og Parasitologi, Statens Serum Institut, København.

Afhandlingens formål og udvalgte konklusioner var:

1. At gennemføre en udbrudsundersøgelse af det første, re-gistrerede vandbårne udbrud af C. jejuni i Danmark for at bekræfte årsagen til udbruddet og fastslå udbruddets sygdomsbyrde. Årsagen blev bekræftet ved fundet af identiske C. jejuni- isolater i drikkevandet og i de kliniske prøver bestemt ved hjælp af flere forskellige typningsmetoder. Ud fra den epidemiologiske undersøgelse kunne det estimeres, at ca. 2.400 personer havde været syge som følge af udbruddet.

2. At optimere dyrkningsbaserede diagnostiske metoder til Campylobacter og beslægtede organismer. mCCDA var det mest effektive selektive medium til isolation af C. jejuni og C. coli . Yderligere seks taxa, inklusive Sutterella wadsworthensis og C. concisus kunne isoleres. Der er behov for yderligere undersøgelser for at fastslå, hvilken rolle nyere »campylobacteria«, har ved akut diarrésygdom.

3. At sammenligne forskellige test til bestemmelse af anti-mikrobiel følsomhed hos termofile Campylobacter spp. samt at studere forekomsten af makrolid- og quinolonresistens samt kilder til og risikofaktorer for quinolonresistente C. jejuni- infektioner. Der blev fundet overordnet god overenstemmelse mellem forskellige test til følsomhedsbestemmelse. Smittekilder, som var forbundet med en øget risiko for at erhverve en infektion med en quinolonresistent C. jejuni, blev identificeret. Der blev påvist øget sygdomsbyrde i form af længere sygdomsvarighed for patienter med en quinolonresistentC. jejuni- infektion (median 13.2 dage) end for patienter, der havde en quinolonfølsom C. jejuni- infektion (median 10,3 dage, p = 0,001).

4. At implementere og evaluere molekylærbiologiske typningsmetoder med henblik på molekylær epidemiologisk typning af Campylobacter- infektioner, herunder udbruds-undersøgelser og bestemmelse af sygdomsassociationer og -manifestationer. Det kan konkluderes, at typningsmetoder til typning af Campylobacter skal vælges alt efter, hvilket epidemiologisk problem man vil undersøge, for eksempel en vurdering af et lokalt udbrud, en sygdomsassociation eller etablering af langsigtet overvågning. Typningsdata tolkes mest hensigtsmæssigt i en kontekst af epidemiologiske, miljø- og laboratorieundersøgelser.