Skip to main content

Dakryocystitis hos en tre uger gammel pige

Charlotte Caspara Uth, Pia Ten Voorde & Slaven Boljanovic

26. okt. 2015
4 min.

Kongenit dakryocystocele er en sjælden medfødt misdannelse, der i gennemsnit diagnosticeres hos et ud af 3.884 nyfødte børn [1], hvilket svarer til 15 patienter om året i Danmark. Dakryocystocelet ses kort efter fødslen som en cystisk, blålig udfyldning over sacculus lacrimalis. Tilstanden skyldes formentlig en obstruktion af ductus nasolacrimalis, hvilket får tårevæsken til at akkumulere sig i tåresækken og medfører den blålige hævelse lige under canthus medialis [2]. Fænomenet ses oftere hos piger end hos drenge og kan undertiden diagnosticeres ved prænatal ultralydskanning [3]. Dakryocystocelets anatomiske udbredelse kan forårsage nasal luftvejsobstruktion, hvilket kan bevirke respirationsbesvær hos nyfødte, der udelukkende respirerer nasalt [4]. Dakryocystocelet inficeres ligeledes hyppigt, dakryocystitis, og det er nødvendigt at behandle med i.v. antibiotika for at forebygge sepsis, der særligt hos nyfødte kan være fatalt.

SYGEHISTORIE

En 16 dage gammel pige blev via egen læge henvist til et plastikkirurgisk ambulatorium pga. hæmangiom/hæmatom/blødning fra tåresæk. Umiddelbart efter fødslen var der tilkommet en blålig, fluktuerende hævelse i højre mediale øjenkrog. Der var i løbet af de seneste døgn sket en farveændring til det mere rødlige, der var tilkommet hævelse, og der havde været pus og sammenklistrede øjenlåg. Ingen febrilia. Barnet var født i 37. uge efter en ukompliceret graviditet og var i øvrigt sund og rask.

Ved den objektive undersøgelse fandt man en lille (4 × 5 mm), fast, blålig/rød, subkutan udfyldning ved højre, mediale canthus. Umiddelbart fremstod konjunktiva med lidt gullig sekretion, men ellers var der
på daværende tidspunkt ingen hævelse af øjenlåg eller pussekretion. Der var normale øjenbevægelser. En øjenklinik blev kontaktet, og pigen blev samme dag undersøgt for inficerede tåreveje. Diagnosen dakryocystitis blev stillet, og hun blev indlagt akut på en pædiatrisk afdeling til i.v.-behandling med antibiotika (benzylpenicillin og dicloxacillin). Tre døgn senere var infektionen aftaget, og der resterede kun dakryocystocelet. Man overgik til behandling med peroral antibiotika (phenoxymethylpenicillin og flucloxacillin) samt øjendråber (chloramphenicol). Efter yderligere 17 dage blev pigen undersøgt i ambulatoriet, hvor forældrene beskrev, at dakryocystocelet i løbet af den seneste uge var svundet gradvist ved massage i området. Visuelt og palpatorisk fandt man normale forhold omkring øjet, og bulbus fremstod blankt og normalt.

DISKUSSION

Differentialdiagnostisk kan et dakryocystocele være svært at skelne fra encefalocele, hæmangiom og dermoidcyste. Et encefalocele vil ofte være et mindre blåligt, blødt element, der pulserer og tiltager i størrelse ved Valsalvas manøvre. Et hæmangiom er et blødt, mere rødligt-violet element, der svinder for tryk og kan ses alle steder på kroppen. Dermoidcyster er hårde, hudfarvede tumorer, der findes i relation til ikke fuldt lukkede kraniesuturer. Når de forekommer i huden, er det hyppigst i ansigtet (lateralt ved øjenbrynet, øjenlåget og den øvre del af næsen), halsen eller på skalpen. Dakryocystocele og dakryocystitis er en klinisk diagnose, men MR-skanning og/eller CT kan benyttes differentialdiagnostisk.

Symptomerne på dakryocystitis vil ofte være hævelse og tiltagende rødme i og omkring det afficerede område. Barnet kan være pylret og have spisevægring, men vil ikke sjældent være afebril, da nyfødte ofte ikke er i stand til rejse et sufficient temperaturrespons [2]. Tilstanden kan i enkelte tilfælde remittere af sig selv ved let massage af området, men aggressiv behandling med i.v. antibiotika anbefales, hvis en infektion ikke kan udelukkes. Patienternes tilstand bør følges af en oftalmolog pga. risiko for recidiv og evt. behov for sondering af ductus nasolacrimalis eller marsupialisering [2].

Kendskab til lidelsen er essentiel, for at patienterne hurtigt kan blive diagnosticeret og henvist til en relevant afdeling, hvor behandling med i.v. antibiotika og evt. kirurgi kan initieres, for at forebygge alvorlige komplikationer som meningitis, hjerneabsces og sepsis, som kan resultere i død.

Korrespondance: Charlotte Caspara Uth.
E-mail: charlotte.caspara.bakkegaard.uth.01@regionh.dk

Antaget: 11. august 2015

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 26. oktober 2015

Interessekonflikter:

Summary

Dacryocystitis in a three-week-old girl

Dacryocystocele is a rare disease, which can be difficult to distinguish from haemangioma, dermoid cyst or encepha­lo­cele. Proper diagnosis and treatment is important as the risk of complications is high. A newborn baby with dacryocystitis was referred to a department of plastic surgery with a bluish tumor in the medial corner of the eye. The girl was treated with i.v. antibiotics and the dacryocystocele disappeared in 20 days. Knowledge of the disease is important so patients quickly can be treated medically and possibly surgically in order to avoid fatal complications.

Referencer

LITTERATUR

  1. Shekunov J, Griepentrog GJ, Diehl NN et al. Prevalence and clinical characteristics of congenital dacryocystocele. J AAPOS 2010;14:417-20.

  2. Fussell JN, Wilson T, Pride H. Case report: congenital dacryocystocele and dacryocystitis. Pediatr Dermatol 2011;28:70-2.

  3. Sotiriou S, Manolakos E, Peitsidis P et al. Sonographic antenatal diagnosis of congenital dacryocystoceles. J Clin Ultrasound 2012;40:375-7.

  4. Trehan I, Turpin BK. Neonatal respiratory distress due to bilateral dacrocystoceles. J Pediatr 2008;153:438.