Dansk oversættelse af det diagnostiske børne- og ungdomspsykiatriske interview »Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia for School-aged Children, Present and Lifetime Version«

En dansk oversættelse af et børne- og ungdomspsykiatrisk diagnostisk interview er nu tilgængelig. Efter grundige overvejelser besluttede denne artikels forfattere at få oversat og opnå erfaring med et allerede internationalt kendt diagnostisk interviewsystem, »Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia for School-aged Children, Present and Lifetime Version« (K-SADS-PL), i forbindelse med planlægningen i 1999 af et prævalensstudie af 8-9-årige i Fyns Amt.

Grunden til at vælge K-SADS-PL var, at dette interview opfylder de fleste af de krav, man må stille til et diagnostisk interview, bl.a. at diagnoserne stilles efter det anerkendte og i den videnskabelige litteratur meget anvendte amerikanske diagnostiske klassifikationssystem, »The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders« (DSM), hvoraf den nyeste revision, DSM-IV er fra 1994 (1). DSM-IV-diagnoser kan vha. DSM-IV-manualen desuden konverteres til WHO-klassifikationssystemet ICD-10 (2), som anvendes i Europa og dermed også i Danmark.

I de nordiske lande er der endvidere opnået enighed om, at K-SADS-PL bør være det foretrukne diagnostiske interview inden for børne- og ungdomspsykiatrien såvel forskningsmæssigt som klinisk. Denne enighed er søgt opnået med baggrund i, at man har ønsket at lette samarbejdet mellem de nordiske lande inden for specialet både klinisk og forskningsmæssigt.

Efter tilladelse fra Joan Kaufman, MD, Yale University, USA, som var medvirkende ved den sidste revision af K-SADS i 1997, er oversættelsen af K-SADS-PL fra amerikansk foretaget af en autoriseret oversætter i samarbejde med læger, der er ansat i Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus (DBUH) under Odense Universitetshospital. Efter den primære oversættelse blev der læst korrektur af en gruppe af erfarne børnepsykiatriske klinikere. Der blev, ud over individuel korrekturlæsning, afholdt fælles korrekturmøder til afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende fx anvendt terminologi og forskellige symptomers korrekte oversættelse. Der blev desuden lavet en dansk tilpasning af interviewmanualens indledende del, således at den er blevet mere relevant for interview med børn i Danmark.

K-SADS-PL's opbygning og indhold

K-SADS-PL er et semistruktureret interview til brug for diagnosticering af børn og unge i alderen 6-18 år. Brug af interviewet muliggør klassificering af børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser efter DSM-III-R- og DSM-IV-systemerne.

Som en del af interviewmanualen indgår »Children Global Assessment Scale« (C-GAS). C-GAS er en funktionsskala fra 0-100, der går på personlige, sociale og adfærdsmæssige forhold, således at en scoring på 100 gives til et/en absolut og i alle henseender velfungerende barn/ung, mens en scoring på 0 gives til den meget forstyrrede patient, som kræver konstant overvågning. Forældrene og barnet/den unge interviewes hver for sig ud fra samme manual, samtidig med at klinikeren gør sig sine observationer, og sammenholder disse med de angivne oplysninger.

I forbindelse med brug af interviewet må der gøres brug af oplysninger fra fx skolen. Manualen består af et screeningsinterview på 59 sider, som er opbygget af: 1) Et introduktionsinterview hvor der indsamles baggrundsoplysninger, og hvor der samtidig etableres en kontakt med hhv. forældrene og barnet/den unge. 2) Et symptominterview hvor der stilles spørgsmål inden for 20 forskellige diagnostiske områder. Efter hvert af disse 20 diagnostiske områder, afgør klinikeren ud fra besvarelserne og egne observationer, hvorvidt der er brug for et diagnostisk supplement. De fem diagnostiske supplementer på hver ca. 20 sider indeholder supplerende spørgsmål inden for følgende områder: a) affektive forstyrrelser, b) psykotiske forstyrrelser, c) angstforstyrrelser, d) adfærdsforstyrrelser og (e) et blandet supplement med diagnoser inden for forskellige områder som fx tics, anorexia nervosa, stofmisbrug o.a.

Ved hjælp af K-SADS-PL er det muligt at stille 32 forskellige diagnoser bredt inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område. Der kan stilles både aktuelle diagnoser ud fra den nuværende symptomatologi, og tidligere diagnoser som dækker perioden før det aktuelle (3, 4).

Det er ikke muligt vha. K-SADS-PL at diagnosticere tilknytningsforstyrrelser eller specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Derfor kan det være nødvendigt at supplere K-SADS-PL med andre spørgsmål eller informationer i bestræbelserne på at få dækket det diagnostiske spektrum.

Der er lavet psykometriske studier med K-SADS-PL, som har vist lovende resultater (3, 4). Interrater- reliabiliteten var i dette studie fremragende. Enigheden på diagnoseniveau var på 93-100%, og resultaterne var sammenlignelige med de resultater, der er fundet ved andre diagnostiske interview. Test-retest-reliabiliteten på diagnoser fandtes ligeledes at være særdeles god med kappa-værdier på 0,63-1,00 (3). Disse foreløbige resultater har således vist, at K-SADS-PL er et validt diagnostisk redskab (3), men der er behov for yderligere undersøgelser til belysning af dette.

I Danmark er der ikke lavet egentlige interrater- reliabilitetsundersøgelser af K-SADS-PL. I et populationsbaseret prævalensstudie blandt 8-9-årige på Fyn blev der i bestræbelserne på at opnå så stor overensstemmelse mellem projektets ratere som muligt lavet videooptagelser af en række K-SADS-PL-interview. Man foretog sam-rating, og diagnoserne blev stillet i konsensus blandt raterne .

Det må anbefales at indlede brugen af K-SADS-PL med en fase, hvor der søges opnået fælles forståelse mellem ratere /klinikere af brug, scoring og diagnosticering.

Det optimale diagnostiske interview

Fokuseringen på opfyldelse af forskellige diagnostiske kriterier i både DSM- og ICD-systemerne, eksempelvis tilstedeværelse af seks ud af ni symptomer, øger kravet til klinisk stringens, og bl.a. derfor har udviklingen af strukturerede og semistrukturerede interviewmanualer været eksplosiv. Tilstedeværelsen af sygdom eller et syndrom bør kunne fastslås så reliabelt (med høj præcision) og validt (tæt på »sandheden«) som muligt (5), og det optimale diagnostiske hjælperedskab til klassificering af børne- og ungdomspsykiatriske tilstande bør være kendetegnet ved følgende egenskaber (6): 1) Det skal dække det diagnostiske spektrum i populationen. 2) Det skal kunne beskrive graden af funktionshæmning som følge af psykiatriske symptomer. Denne har bl.a. betydning for, i hvilket omfang der er behov for hjælpeforanstaltninger. 3) Information skal opnås fra flere forskellige informanter for at få beskrevet symptomerne så bredt som muligt. Voksne omkring barnet eller den unge oplever hyppigt problemerne forskelligt, ligesom patienten kan have forskellig adfærd i forskellige sammenhænge, fx derhjemme og i skolen. Desuden er det vigtigt at få information fra barnet eller den unge selv, da de har deres egen beskrivelse af symptomerne og selv er de bedste informanter ved beskrivelse af nogle symptomer (7, 8). 4) De psykometriske egenskaber ved det diagnostiske interview skal være acceptable. Der skal være en god reliabilitet, dvs. der skal være en høj grad af overensstemmelse ved test-retest af et barn eller en ung, ligesom der skal være en høj interrater- reliabilitet, forstået således at forskellige ratere ved interview med de samme forældre/børn opnår de samme resultater. Det er nødvendigt med en god konstruktionsvaliditet, dvs. at erfarne klinikere bør være enige i det diagnostiske interviews definitioner og terminologi. 5) Praktiske overvejelser er også nødvendige. Interviewmanualen skal være overskuelig og let at administrere for brugeren (6).

K-SADS-PL sammenlignet med andre diagnostiske interview i børne- og ungdomspsykiatrien

Af andre diagnostiske interview kan nævnes »The Diagnostic Interview for Children and Adolescent« (DICA), »The diagnostic Interview Schedule for Children« (DISC), »The Child Assessment Schedule« (CAS) samt »The Child and Adolescent Psychiatric Assessment« (CAPA). Disse fire interview og K-SADS-PL klassificerer alle efter DSM-systemet og dækker størstedelen af det diagnostiske spektrum inden for børne- og ungdomspsykiatrien. De forskellige interviewmanualer revideres løbende i henhold til revisioner af DSM-systemet. Som de eneste af de nævnte diagnostiske interviews, kan DISC 2.3 og CAPA desuden klassificere efter ICD-systemet.

Som det eneste interview giver K-SADS mulighed for, at rateren kan gøre brug af sine egne kliniske observationer undervejs, hvilket forudsætter, at rateren bør være en trænet børnepsykiatrisk kliniker.

På tilsvarende vis er K-SADS-PL det eneste interview, som lægger vægt på at indhente øvrige foreliggende oplysninger, inden interviewet gøres op, således at disse kan indgå i vurderingen og en eventuel diagnosticering af patienten.

De forskellige interview er mere eller mindre strukturerede i deres opbygning. De semistrukturerede (K-SADS og CAPA) kræver ikke en ordret citering af spørgsmål, men giver derimod mulighed for en tilpasning af spørgsmålene til patientens alder, samt patientens og forældrenes intellektuelle niveau og måde at formulere sig på. Af samme grund anbefales det, at disse interview administreres af trænede børnepsykiatriske klinikere. De højt strukturerede interview (DISC, DICA og CAS) kan derimod administreres af fx trænede studenter (lay-interviewers), da spørgsmålene her skal citeres ordret uden hensyntagen til patientens alder og intellektuelle niveau. Rateren behøver derfor ikke at have det samme kendskab til børne- og ungdomspsykiatri.

Semistrukturerede interview har i reglen en højere specificitet end de højt strukturerede, hvorimod de højt strukturerede interview er mere sensitive end de semistrukturerede (9).

De psykometriske egenskaber for de fem interview er ikke direkte sammenlignelige, da der har været anvendt forskellig metodologi i de studier, som har beskæftiget sig med dette (10). De fleste reliabilitetstudier har anvendt små stikprøver af klinisk henviste patienter, hvoraf mange har været indlagte patienter (3, 7, 11-13). Dette kan have betydning for såvel test-retest og interrater- reliabiliteten, idet den kan skønnes højere, end hvad ville have været tilfældet ved brug i populationsundersøgelser. Dette skyldes, at patienterne i kliniske reliabilitetsstudier er overloaded med symptomer og diagnostiske kriterier, hvorfor der lettere opnås konsensus over tid og mellem forskellige ratere (6).

Aktuel anvendelse

Interviewet bruges aktuelt i et stort befolkningsbaseret ph.d.-projekt i Fyns Amt. I dette projekt er formålet at finde den samlede prævalens af psykopatologi hos 8-9-årige danske børn og samtidig evaluere et børnepsykiatrisk forældrespørgeskema, Child Behavior Checklist (CBCL), som screeningsredskab. K-SADS-PL bruges ligeledes i et ph.d.-projekt, der omhandler depression hos henviste børn på Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus. Desuden vides det, at K-SADS-PL anvendes eller planlægges anvendt i forbindelse med andre forskningsprojekter på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, ligesom at K-SADS-PL i stigende omfang anvendes i forbindelse med klinisk arbejde rundt om i Danmark.

Reprints: Dorthe Janne Petersen, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.

Antaget den 24. april 2002.

Odense Universitetshospital, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus.