Danske forældre er positive overfor humant papillomvirus-vaccination af deres 12-15-årige sønner

Introduktion

Humant papillomvirus (HPV) er en af de mest udbredte seksuelt overførte infektioner og en hovedårsag til anogenitale cancere og kondylomer hos begge køn. HPV-infektion hos mænd påvirker risikoen for HPV-relaterede sygdomme hos deres kvindelige partnere. Hos mænd kan infektion forårsage kondylomer samt cancer i mund og svælg, penis og anus. HPV-vaccination er kønsneutral op til 15 år. Foreløbige resultater af kliniske forsøg med HPV-vaccination af 16-26-årige mænd har vist høj effektivitet i forebyggelsen af HPV-relaterede lidelser. U.S. Food and Drug Administration støtter nu godkendelsen af vaccinationen til prævention mod anal cancer og anal intraepitelial neoplasi hos begge køn. Der mangler målrettede og repræsentative studier af forældres holdninger til HPV-vaccination af deres sønner.

Materiale og metoder

Telefoninterview blev gennemført med 450 danske forældre om deres holdninger til HPV-vaccination af deres 12-15-årige sønner. Respondenterne var forældre, som traf sundhedsbeslutninger vedrørende børnene. Forud for interviewet fik deltagerne en kort standardiseret information om HPV, HPV-vaccination og HPV-relaterede sygdomme hos mænd. Undersøgelsen var baseret på et tilfældigt og repræsentativt udvalg af danske forældre.

Resultater

De 450 husstande i undersøgelsen omfattede i alt 1.144 børn, heraf 501 12-15-årige drenge. 80% af respondenterne var positivt indstillede over for HPV-vaccination af deres sønner. Mere end halvdelen heraf (45%) var villige til selv at betale; 34% ønskede kun vaccinen, hvis den blev inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram for drenge, og 1% var allerede blevet vaccineret. Disse forældre ønskede primært at beskytte deres sønner direkte mod kræft og kondylomer. 5% af deltagerne ønskede ikke at lade deres sønner HPV-vaccinere, mens 15% var i tvivl. Deres bekymringer skyldtes især manglende viden om vaccinen, frygt for bivirkninger og manglende anbefalinger fra sundhedsprofessionelle. De mest signifikante andre, som forældrene tog imod råd fra om sundhedsbeslutninger, var egen læge og Sundhedsstyrelsen.

85% af de forældre, som også havde 0-11-årige døtre, ønskede at lade disse HPV-vaccinere i børnevaccinationsprogrammet; 84% havde allerede fået deres 12-15-årige døtre vaccineret. 94% af alle deltagere havde sørget for, at deres børn modtog samtlige vacciner i vaccinationsprogrammet. Mange forældre, som afviste HPV-vaccination af deres sønner, havde heller ikke accepteret, at deres børn blev vaccineret med de øvrige vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet. Disse forældre lyttede i mindre grad til andres råd. Kun egen læges anbefalinger blev modtaget i samme grad som hos positive og tvivlende forældre. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem positive, tvivlende og negative forældre, hvad angik køn, indkomst- og uddannelsesniveau eller bopælsregion.

Konklusion

Den store interesse for HPV-vaccination af sønner svarer til forældres holdninger til HPV-vaccination af døtre, før vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet for 12-15-årige piger. Viden om HPV og HPV-vaccination er kompliceret, og acceptraterne afhænger i høj grad af formidlingen heraf. Sundhedsstyrelsen og praktiserende læger spiller en afgørende rolle i at tilbyde forældre tilstrækkelig information til, at de kan foretage et oplyst valg om HPV-vaccination af deres døtre såvel som af deres sønner.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2010;57(12):A4230