De psykiske og fysiske følger af tortur er vidtrækkende, og specielt er depression og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) udbredt blandt torturoverlevere. Efterfølgende frihedsberøvelse kan sandsynligvis fremkalde eller forværre en række af de psykiske symptomer. UNHCR anbefaler, at torturofre og andre sårbare grupper generelt ikke bør frihedsberøves. Frihedsberøvelse er imidlertid en integreret del af asylsystemet i mange lande, og der foretages ofte ikke en systematisk screening for psykisk lidelse og traumehistorie blandt asylansøgere. Betydningen af frihedsberøvelse for asylansøgeres psykiske helbred har været undersøgt, og resultaterne peger på en række negative konsekvenser. Selv om torturoverlevere og andre svært traumatiserede er særligt sårbare grupper blandt asylansøgere, er der ikke tidligere foretaget en systematisk gennemgang af studier, der behandler betydningen af frihedsberøvelse for torturoverlevere. Formålet med den aktuelle undersøgelse var at gennemføre en systematisk gennemgang af den eksisterende viden omkring de psykiske konsekvenser af frihedsberøvelse for voksne torturoverlevere i immigrationssystemet.
Litteraturgennemgangen følger en modificeret udgave af PRISMA-retningslinjerne. En systematisk søgning blev udført i databaserne: PubMed (Medline), PsychINFO, PILOTS og IBSS. Endvidere blev referencelister screenet. Litteraturgennemgangen inkluderede alle peer-reviewed studier på dansk eller engelsk med fokus på de psykiske konsekvenser af frihedsberøvelse for voksne (18+ år), tidligere eller nuværende frihedsberøvede asylansøgere, flygtninge og/eller torturoverlevere. Litteraturgennemgange, ledere, kommentarer og lignende blev ekskluderet. Søgningen blev foretaget den 20. august 2012 og opdateret den 7. januar 2013.
I alt 241 publikationer blev identificeret gennem søgning og to studier via referencelister. Femten studier blev inkluderet. Blot to studier, der begge var kasuistikker, fokuserede på torturoverlevere. Begge fandt alvorlige psykiske problemer under frihedsberøvelse og symptomer, der var direkte relateret til frihedsberøvelsen. Torturoverlevere blev identificeret i studier af asylansøgere, hvor der gennemgående blev fundet en høj forekomst af psykisk sygdom og symptomer. Disse inkluderede høje rater af PTSD, depression, angst og selvmordstanker. Endvidere blev der fundet alvorlig stressbelastning relateret til frihedsberøvelsen og traumatiske oplevelser under denne.
De psykiske konsekvenser af frihedsberøvelse for torturoverlevere er alarmerende dårligt dokumenteret. Alvorlige psykiske problemer og specifikke symptomer udviklet i perioden under frihedsberøvelse blev fundet i to kasuistikker. Data er dog ikke tilstrækkelige til at analysere den specifikke sammenhæng mellem frihedsberøvelse og torturoverleveres psykiske helbred. De fundne data suppleres dog af, at der blev fundet
en række psykiske problemer relateret til frihedsberøvelsen i de studier, hvor fokus var på asylansøgere, men hvor torturoverlevere i mange tilfælde udgjorde en betydningsfuld andel. En systematisk identifikation af torturoverlevere og andre sårbare grupper samt en vurdering og monitorering af det psykiske helbred hos hver enkelt bør være en integreret del af asylsystemet, især når frihedsberøvelse anvendes.
Korrespondance: Marianne Engberg, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
Borgergade 13, PO Box 2107, 1014 København K. E-mail: me@dadlnet.dk
Antaget: 9. september 2013
Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk.
Danish medical journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(11):A4728.
