Delvis og svær α 1 -antitrypsinmangel: indflydelse på plasma α 1 -antitrypsin, FEV 1 og risiko for kronisk obstruktiv lungesygdom

Denne ph.d.-afhandling er baseret på studier, som primært er udført på klinisk biokemisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Svær α1 -antitrypsinmangel er en velkendt risikofaktor for udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), mens den kliniske betydning af delvis α1 -antitrypsinmangel er usikker. I en stikprøveundersøgelse blandt danskere blev det undersøgt, om både svær og delvis α1 -antitrypsinmangel påvirkede lungefunktionen og risikoen for lungesygdomme. Vi undersøgte 9.187 personer fra Østerbroundersøgelsen i København for Z-, S- og E-polymorfierne i α1 -antitrypsingenet, og vi korrelerede α1 -antitrypsingenotype til plasma-α1 -antitrypsinniveau, forceret ekspiratorisk volumen i et sekund (FEV1 ), årligt tab i FEV1 , luftvejsobstruktion samt hospitalisering og mortalitet på grund af KOL. Den gennemsnitlige plasma-α1 -antitrypsinkoncentration var 31% lavere hos MZ, 54% lavere hos SZ og 79% lavere hos ZZ end hos MM-personer. Procenten af forventet FEV1 var reduceret med 1% (95% sikkerhedsgrænser: -2-3%) hos MZ, 14% (-4-31%) hos SZ og 25% (4-46%) hos ZZ sammenlignet med MM-personer. Det årlige tab af FEV1 var 19% (0-38%) større hos MZ, 169% (45-294%) større hos SZ og 57% (-90-204%) større hos ZZ sammenlignet med MM-personer. Odds-ratioen for luftvejsobstruktion var 1,3 (1,0-1,7) hos MZ-, 3,1 (0,8-13) hos SZ- og 22 (3,5-134) hos ZZ- sammenlignet med MM-personer. Den relative risiko for hospitalisering og død på grund af KOL var 1,5 (1,0-2,3) hos MZ-, 4,3 (1,0-17) hos SZ- og 12 (3,0-52) hos ZZ- sammenlignet med MM-personer. I stikprøveundersøgelsen hos den danske befolkning var 2,4% af al hospitalisering og død på grund af KOL relaterbar til MZ-, 0,4% relaterbar til SZ- og 0,8% relaterbar til ZZ-genotypen.