Content area

|
|

Den individuelle tilgang til forebyggelse af hjertesygdom skal kobles med strukturelle forebyggelsesstrategier

Forfatter(e)
Johan Lerbech Vinther1, Torben Jørgensen1, 2, 3 & Anders Borglykke1 1) Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital 2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 3) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Introduktion

Iskæmisk hjertesygdom (CHD) er en væsentlig årsag til morbiditet og mortalitet på verdensplan. I vestlige lande har forebyggelsesarbejdet primært været rettet imod behandlings- og livsstilsrådgivning til personer med en høj risiko for CHD. Imidlertid tyder nyere litteratur på, at strukturel forebyggelse har en større effekt på at reducere forekomsten af CHD. Det er tidligere vist, at CHD hyppigst forekommer i den langt overvejende del af befolkning, som har en lav risiko for CHD, og derfor ikke får nytte af en højrisikostrategi, og desuden kan det være svært at nå denne målgruppe med en individorienteret tilgang. Derfor har vi i en dansk population valgt at undersøge relationen mellem fordelingen af determinanter, CHD-hændelser og andelen af personer, der udvikler CHD i for-hold til deres risiko.

Materiale og metoder

Baseline-data er fra Inter99-studiet (n = 6.784), der består af patienter, som blev undersøgt i perioden 1999-2001, og som omfattede systolisk blodtryk, lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterol og the Copenhagen Risk Score (CRS), der vurderer risikoen for at udvikle CHD inden for de næste ti år med udgangspunkt i en række modificerbare og ikkemodificerbare risikofaktorer. Slutpunkterne var alle fatale og nonfatale tilfælde af CHD (International Classification of Diseases (ICD)-10: I20-I25) under en tiårsopfølgningsperiode.

Resultater

Både hvad angår systolisk blodtryk (> 140 mmHg) og CRS (> 10%) ses langt de fleste tilfælde af CHD i gruppen med lav eller ingen risiko, henholdsvis < 10% ved anden- og trejdegradshypertension og 25% ved en CRS over 10%. Hvad angår LDL-kolesterol, ses næsten 80% af CHD-tilfælde i gruppen, som har værdier over det rekommanderede niveau på 3 mmHg. Da dette ses hos to tredjedele af befolkningen, vil det imidlertid ikke være en relevant grænse for en højrisikostrategi. Deltagelsesprocenten i undersøgelsen var 52, og dette understreger yderligere betydningen af at benytte den strukturelle strategi, eftersom det er velkendt, at personer med højere risiko sjældnere kommer, og at en højrisikostrategi i modsætning til en strukturel strategi kræver folks tilstedeværelse.

Konklusion

Strukturelle forebyggelsesstrategier fungerer ved at forbedre sundheden blandt hele befolkningen gennem udbredte og omfattende samfundsmæssige politikker, men har hidtil ikke fungeret som primær forebyggelse i arbejdet med at nedsætte byrden af CHD. Selv om medicinsk behandling og intervention er uundgåeligt og nødvendigt for specifikke personer med høj risiko, understreger resultaterne i overensstemmelse med nyere litteratur, at strukturelle forebyggelsesstrategier synes at have støre potentiale og være mere effektive med henblik på at kunne nedsætte antallet af både fatale og nonfatale tilfælde af hjerte-kar-sygdomme i Danmark.

Korrespondance: Johan Lerbech Vinther, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup.
E-mail: johan.lerbech.vinther@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på danmedj.dk

Danish medical journal: Dette er et resumé af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(10):A4726.

Blad nummer: 
Sidetal: 
1020

Right side

af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar
af Annette Randløv | 26/06
19 kommentarer