Den prognostiske betydning af døgnblodtryk i befolkningen

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Medicinsk afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup , og kardioligisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital, og er baseret på to originalarbejder.

Måling af døgnblodtryk bruges i stigende omfang i klinikken, men viden om den prognostiske betydning af døgnblodtryk i den almindelige befolkning er tidligere kun sparsomt belyst. Denne viden vil også kunne anvendes til at forstå grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk.

I 1993-1994 blev der indsamlet oplysninger om døgnblodtryk, klinikblodtryk, og andre risikofaktorer på 1.700 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder. Efter 9,5 år blev der indhentet oplysninger om total død, kardiovaskulær død, og kardiovaskulær sygdom.

Risikoen for død faldt med blodtrykket uden nogen nedre grænse. Ud over blodtryk var risikoen afhængig af alder og rygestatus. Derfor kunne en øvre grænse for »acceptabelt« døgnblodtryk kun defineres inden for grupper baseret på alder og rygestatus.

Døgnblodtryk var en signifikant bedre prædiktor for død og kardiovaskulær sygdom end klinikblodtryk. Som en konsekvens at dette var isoleret klinikhypertension (forhøjet klinikblodtryk, men normalt døgnblodtryk) ikke en risikofaktor, mens det var forbundet med en øget risiko at have isoleret ambulant hypertension (forhøjet døgnblodtryk, men normalt klinikblodtryk). Hos deltagere med forhøjet blodtryk i dagtiden var det en yderligere risikofaktor at have et nedsat natligt blodtryksfald.

Studiet viser således, at døgnblodtryk har en overlegen prognostisk værdi for død og kardiovaskulær sygdom i forhold til klinikblodtryk og godtgør anvendelsen af døgnblodtryksmåling også i den almindelige befolkning.