Den psykosociale arbejdsbelastnings indflydelse på danske sygeplejerskers vægt og vægtændring

Ph.d.-afhandlingens mål var at gennemgå litteraturen for eksisterende publicerede sammenhænge mellem det psykosociale arbejdsmiljø og vægtændringer.

Prospektivt blev det undersøgt, om der var sammenhænge mellem psykosocial arbejdsbelastning og efterfølgende vægtændringer, samt om en mulig sammenhæng mellem psyko-social arbejdsbelastning og vægtøgning blandt sygeplejersker var påvirket af en familiær disposition til fedme.

Kun få studier har undersøgt sammenhænge mellem psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsforhold og fedme, og hidtil har ingen studier blandt kvinder undersøgt sådanne sammenhænge i prospektive design. Afhandlingen bygger på en prospektiv spørgeskemaundersøgelse foretaget i 1993 og i 1999 baseret på data fra en kohorte på 23.200 danske kvindelige sygeplejersker over 44 år.

Gennemgang af litteraturen viste, at kun få tværsnitsstudier havde undersøgt sammenhænge mellem psykosocial arbejdsbelastning og kropsvægt. De beskrevne sammenhænge mellem psykosocial arbejdsbelastning og kropsvægt var inkonsistente.

De prospektive analyser viste, at både sygeplejersker, der rapporterede »aldrig at have travlt«, og sygeplejersker, der rapporterede »at have næsten altid travlt« i deres job, havde en større vægtøgning end de sygeplejersker, der havde »af og til havde travlt«.

Sygeplejersker med »stor indflydelse« tog mindre på i løbet af den 6-årige periode end de sygeplejersker, der rapporterede at have »meget lidt indflydelse i job«.

Ud over den vægtstigning, der kan tilskrives sygeplejerskernes oplevelse af psykosocial arbejdsbelastning, viste undersøgelsen tillige, at familiær disposition til fedme syntes at forstærke de fundne sammenhænge mellem psykosocial arbejdsbelastning og fedmeudvikling.