Den søde julekløe

I december måned kan man høre stressede mødre sige, at julen giver dem røde knopper. Juleallergi forekommer dog også i medicinsk forstand, hvilket følgende sygehistorier vidner om.

SYGEHISTORIER

I. En 51-årig kvinde uden kendte allergier havde hver december gennem ti år haft røde knopper i ansigtet og på kroppen. Symptomerne var værst i juledagene, og når hun lavede juledekorationer. Der var ingen
relation til julestressniveau, antallet af børn eller eventuelle tandfrembrud hos disse. På mistanke om juletræsallergi var familien begyndt at købe plastikjuletræ til juleaften. Patienten blev epikutantestet med den europæiske standardserie, og der blev observeret kraftig allergisk reaktion (2+) over for kolofonium. Hun blev tilrådet at undgå hudkontakt med grantræer og om nødvendigt anvende gummihandsker ved juletræspyntning. Der har ikke efterfølgende været symptomer.

II. En 41-årig mandlig læge uden kendt psykiatrisk sygdom henvendte sig til dermatologiske kollegaer, fordi han ved brændesavning og ophold i nærheden af juletræer begyndte at nyse excessivt. Symptomerne havde stået på i nogle år, men da patienten var både mand og kirurg, havde tanken om udredning ikke strejfet ham.

I desperation havde han dog opsøgt amerikanske internetsider med henblik på anskaffelse af et folde ud-plastikjuletræ, da han selv havde mistanke om
allergi over for grantræer. Priktestning med standardserie viste allergi over for skimmelsvampen Alternaria.

DISKUSSION

Som juletræ anvendes typisk grantræer (picea), der tilhører slægten af stedsegrønne nåletræer. Hyppigheden af juletræsallergi i befolkningen kendes ikke, men i et stort canadisk studie med patienter med luftvejssymptomer og/eller urticaria kunne generne hos 7% relateres til eksponering for juletræer [1]. Generelt er den videnskabelige litteratur om emnet sparsom.

Kolofonium anses af mange for at være den hyppigste årsag til juletræsallergi. Kolofonium er et
naturprodukt, der stammer fra saften (harpiks) i
nåletræer og planter. Patienterne bliver typisk sensibiliserede ved længerevarende eller gentagen hudkontakt, og ved senere reeksponering for allergenet udvikles der allergisk kontakteksem (type 4-allergi). Industrielt anvendes kolofonium som klæbemiddel i flere dagligdagsprodukter og til at sikre et godt greb i visse sportsgrene. Hvis man planlægger at lave juledekorationer sammen med eliteatleter inden for eksempelvis tyreridning eller håndbold, bør man derfor advare om risikoen for udvikling af invaliderende kontaktdermatitis.

På juletræer findes der skimmelsvampe, som kan være årsag til allergisk rinitis (type 1-allergi) eller allergisk astma. Ved nærmere udredning af en gruppe patienter med juletræsrelaterede symptomer i [1] fandt man allergi over for skimmelsvampe hos 60%. En isoleret partikelanalyse af ti forskellige boliger, hvor man havde haft et juletræ stående i stuen, viste primært forekomst af Penicillium- og Alternaria-skimmelsvampe.

Der er kun beskrevet relativt få tilfælde af granpollenallergi, som traditionelt er blevet anset for at have ingen eller kun begrænset klinisk relevans på grund af pollenkornenes store størrelse, deres lave proteinindhold og den voksagtige hydrofobe overflade, der hæmmer frigivelsen af allergen. Granpollen er sågar blevet anvendt som negativ kontrol i provokationstest [2]. I nyere studier har man imidlertid sat spørgsmålstegn ved de nonallergene egenskaber, særligt i områder hvor forekomsten af granpollen er høj [3-5].

Patienter med juletræsallergi bør undgå eksponering for grantræer, og i forbindelse med julehøjtiden anbefales de at bruge kunstige juletræer. Det kunstige juletræ har rødder tilbage i 1800-tallets Tyskland, hvor naturlige juletræers popularitet førte til træmangel i tømmerindustrien. De kunstige juletræer blev initialt fremstillet af gåsefjer, som blev farvet grønne og med ståltråd sat på en træstamme. I 1920’erne var fjer højeste mode, og juletræsdesignet blev udvidet til også at omfatte udgaver med strudse- og svanefjer i forskellige farver. I efterkrigsperioden blev fjertræerne udkonkurreret af de første plastiktræer, som i dag forhandles i adskillige varianter: lysbesatte, snedækkede, standard eller de luxe og real-feel udgaver, som tænder hurtigt, samt modeller med store kugler. En mindre rundtur på internettet vil kunne opfylde de flestes ønsker, og det er den bedste behandling, der kan tilbydes desillusionerede patienter med juletræsallergi.

Korrespondance: Mette Gyldenløve, Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup. E-mail: mette.gyldenloeve@regionh.dk

Antaget: 24. juni 2013

Interesseformularer:

Taksigelser: En stor tak til patienterne for deres deltagelse og til Roald Als for den flotte illustration.