Skip to main content

Den vanskelige samtale om genoplivning hos patienter med livstruende sygdom

Balancen mellem ikke at fratage patienterne håb og samtidig at leve op til vejledningen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og informere om, at der ikke er lægelig indikation for genoplivning kan være vanskelig
Ugeskr Læger 2020;182:V12190732
Ugeskr Læger 2020;182:V12190732

Redaktionen

2. jun. 2020
1 min.

Når patienten er ved livets afslutning, er det udsigtsløst at forsøge genoplivning ved hjertestop. Statusartiklen af Neergaard et al gennemgår den vanskelige samtale med patienten og de pårørende i de tilfælde, hvor den behandlingsansvarlige læge fravælger forsøg på genoplivning. Med udgangspunkt i vejledningen fra Styrelsen for Patientsikkerhed omtales de dilemmaer, der kan opstå i den kliniske hverdag, hvis patienten eller de pårørende ønsker genoplivningsforsøg, selv om genoplivning fra lægelig side skønnes at være udsigtsløs. Forfatterne giver en række eksempler på gennemførelse af disse vanskelige samtaler på den mest hensigtsmæssige måde.

Læs statusartikel
Livstruende sygdom og beslutning om forsøg på genoplivning

Mette Asbjørn Neergaard, Dorte Lange Høst, Emma Helledie et al