Skip to main content

Depressive symptomer øger risikoen for udvikling af kardiovaskulær sygdom

Stort studie påviser signifikant association, som dog er noget svagere end for de klassiske somatiske risikofaktorer.
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

25. feb. 2021
2 min.

Et nyt studie kombinerer data fra 22 kohorteundersøgelser, som omfatter 563.255 deltagere fra flere vestlige lande og undersøger, om depressive symptomer øger risikoen for incident iskæmisk hjertesygdom, stroke og kombineret endepunkt, som omfatter forskellige typer af kardiovaskulær sygdom. I løbet af en observationsperiode på ca. 8,5 år blev der registreret over 16.000 iskæmiske events. Forfatterne rapporterer signifikant øget risiko for alle udfald, som var til stede efter statistisk korrektion for de etablerede risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og forhøjet body mass index. Styrken af associationen var dog signifikant svagere end for de klassiske risikofaktorers vedkommende.

Professor og overlæge Eva Prescott, Hjertemedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital kommenterer: »Depressive symptomer, herunder også symptomer på udbrændthed, betragtes som veletablerede risikomarkører for iskæmisk hjertesygdom og kardiovaskulær død, og screening for og håndtering af depression indgår nu i guidelines for forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom. Det antages, at en væsentlig del af sammenhængen er medieret af livsstilsfaktorer. Artiklen i JAMA bekræfter disse sammenhænge på et stort datamateriale, hvor sammenhængene er bemærkelsesværdigt konsistente. Der ses en øgning i risiko allerede ved lette depressive symptomer som stiger yderligere med stigende depressionsscore. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at kun en lille del af den øgede risiko synes at kunne tilskrives forskelle i livsstilsfaktorer og andre sygdomme. Forskelle i kost og fysisk aktivitet er der dog ikke taget højde for, hvor særligt sidstnævnte har en velkendt omvendt sammenhæng med depressive symptomer. I dette studie er depressive symptomer dog væsentlig svagere risikofaktor end tidligere beskrevet. Med så relativt svage sammenhænge skal man sædvanligvis mistænke, at sammenhængen kan være forårsaget af umålt konfounding. De præsenterede data er imidlertid meget robuste i en lang række analyser. Under alle omstændigheder bekræfter artiklen, at depression er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom. Fordi depressive symptomer er så udbredte, er der her et stort forebyggelsespotentiale. Der foreligger imidlertid ikke konsistent evidens for, at behandling af depression kan mindske risikoen. Dette sidste led til bekræftelse af en kausal sammenhæng mangler, men indtil da bestyrker artiklen, at opmærksomhed på kardiovaskulære risikofaktorer er særlig relevant ved depression«.

Harshfield EL, Pennells L, Schwartz JE, et al. Association between depressive symptoms and incident cardiovascular diseases. JAMA 2020;324:2396-405.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen