Der er høj patienttilfredshed med kontrolforløb efter hudkræft

Introduktion

For langt de fleste patienter indebærer det at få hudkræft et behandlingsforløb, som afløses af et flerårigt kontrolforløb. Hudcancerkontroller udgør en betragtelig del af patientbelastningen i dermatologiske og plastikkirurgiske ambulatorier samt hos praktiserende dermatologer.

Udformningen, varigheden og frekvensen af hudcancerkontroller har løbende været genstand for undersøgelser og debat. Derimod har kun få studier beskæftiget sig med kontrolforløbet set fra patienter med hudkræfts perspektiv. I dette studie undersøgte vi patienternes holdninger og forventninger til kontrollerne. Vi ønskede at vide, hvilken nytte patienterne oplever ved kontrollerne, hvordan de påvirkes af dem, og om dette varierer med demografi eller diagnose.

Materiale og metoder

I alt 218 kontrolpatienter, der var tilknyttet enten Plastikkirurgisk eller Dermatologisk Ambulatorium på Roskilde Sygehus, gennemførte et struktureret interview. De inkluderede patienter var diagnosticeret med enten malignt melanom (MM), nonmelanomhudcancer (NMSC), aktiniske keratoser (AK) eller
en kombination af disse. Interviewet omhandlede spørgsmål om patienternes holdninger til kontrollerne, indholdet af konsultationerne og nervøsitet forud for kontrolbesøgene.

Resultater

Et stort antal af patienterne (97%) fandt, at kontrollerne var nyttige. Hovedårsagen til dette var, at patienterne følte sig beroligede og velundersøgte. Kontinuitet og konsistens i kontrolforløbet havde stor betydning for patienterne. Patienterne vægtede især den kliniske undersøgelse af huden højt. En oplevet manglende grundighed ved den kliniske undersøgelse gav anledning til utilfredshed. I flere tilfælde satte patienterne lighedstegn mellem klinisk omhu, palpation og lægens brug af dermatoskop. Varierende grader af nervøsitet, uro eller bekymring inden en kontrol blev beskrevet hos omkring en tredjedel af patienterne. Hos hovedparten af patienterne begyndte nervøsiteten i dagene op til kontrollen, og
omtrent en tredjedel af disse patienter havde fysiske symptomer inden kontrollerne, oftest i form af søvnbesvær. Antallet af nervøse patienter med MM var signifikant højere end antallet af patienter med NMSC (p = 0,02). Man fandt ikke signifikant forskel
i nervøsitet hverken mellem patienter med hhv. AK og MM (p = 0,16) eller mellem patienter med hhv. NMSC og AK (p = 0,6). Demografiske karakteristika i form af kvindeligt køn (p = 0,003), alder under 50 år (p = 0,02) og samboende bostatus (p = 0,02) var
forbundet med signifikant øget nervøsitet forud for kontrollerne.

Konklusion

Der er store individuelle forskelle mellem kontrolpatienters behov, oplevelser og handlinger. Selv om en tredjedel af kontrolpatienterne udtrykte nervøsitet forud for kontrolbesøgene, fandt langt hovedparten af patienterne med hudcancer, at kontrollerne var nyttige og værdifulde.

Resultaterne indikerer, at bestemte patientgrupper er særligt ængstelige under kontrolforløbene. Læger og øvrigt sundhedspersonale kan med fordel yde ekstra støtte til disse som et middel til at optimere kontrolforløbene.

Korrespondance: Lotte Themstrup, Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, 4000 Roskilde. E-mail: lotte.themstrup@gmail.com

Interessekonflikter:

Danish medical journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(10):A4713.