Skip to main content

Der er plads til forbedring i behandlingen af hoftefrakturer i Danmark

Ingrid Egerod1, Kirsten Rud2, Kirsten Specht3, Pia Søe Jensen4, Anne Trangbæk5, Ingerlise Rønfeldt6, Birthe Kristensen7 & Henrik Kehlet8 1) Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, Risghospitalet, 2) Enhed for Perioperativ Sygepleje, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet 3) Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus 4) Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital 5) Ortopædkirurgisk Afdeling, Silkeborg Sygehus, 6) Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø sygehus 7) Ortopædkirurgisk Afdeling, Næstved Sygehus, og 8) Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

3. dec. 2010
2 min.

Introduktion

Hoftebrud er en folkesygdom, der årligt rammer 10.000 personer i Danmark. Siden slutningen af 1990'erne er der indført accelererede operationsregimer for en række kirurgiske indgreb, herunder for hoftebrud. Erfaringen har vist, at kvaliteten af den perioperative behandling og pleje varierer trods muligheden for at basere denne på evidensbaserede forskningsresultater. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive kvaliteten af accelererede kirurgiske forløb for patienter med hoftebrud på alle danske ortopædkirurgiske afdelinger i 2008.

Materiale og metoder

Undersøgelsen blev gennemført som en journalaudit, hvor afdelinger, der behandlede ? 50 patienter årligt, blev inkluderet. Der indgik 30 afdelinger, og hver afdeling bidrog med 20 journaler, hvoraf seks udgik på grund af ufuldstændige data (n = 594). Udvalgte procesindikatorer blev registreret af sygeplejersker fra landets fem regioner. Indledningsvis auditerede de journalerne parvis for at opnå konsistens, og herefter auditerede de journalerne på hinandens arbejdspladser for at undgå bias.

Resultater

Undersøgelsens demografiske profil svarer til lignende danske og udenlandske undersøgelser. De fleste patienter nåede som anbefalet at blive opereret inden for 24 timer. Den anbefalede multimodale smertebehandling med anvendelse af regional analgesi og undgåelse af rutinemæssig fast dosering af opioider var kun delvist implementeret. Opioider blev administreret rutinemæssigt til 90% af patienterne, mens kun 22% som anbefalet fik perorale COX-2-hæmmere/nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAID).

Præoperativ funktionsvurdering blev gennemført hos 68%, mobilisering senest dagen efter operationen hos 76%, postoperativ funktionsvurdering hos 73%, udarbejdelse af en genoptræningsplan forekom hos 73% og udskrivelseskriterier blev anvendt hos 71% af patienterne. Ernæringsvurdering blev kun registreret hos 34% og regelmæssig vurdering af delirium kun hos 28% af patienterne.

Konklusion

Undersøgelsen dokumenterer, at behandling af hoftefraktur er optimeret inden for de seneste ti år, men den viser også, at der endnu er et behandlingspotentiale. Indlæggelsestiden er reduceret til 7-11 dage i forhold til 10-19 dage i 2000. Det anbefales, at smertebehandling, tidlig mobilisering og rutinemæssig vurdering af delirium prioriteres fremover for at forhindre fysiske og mentale komplikationer. Der er behov for en standardisering af sygeplejerskers dokumentation og en forbedring af fremtidige audit, ligesom der er behov for at måle både proces- og resultatindikatorer i forbindelse med accelererede operationsforløb.

Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2010;57(12):A4199.