Skip to main content

Det er i orden at anvende en medical writer i medicinsk forskning

Jacob Rosenberg

19. aug. 2013
3 min.

Der er fokus på forfatterskabsbegrebet [1], og det er selvfølgelig afgørende, at alle overholder de nuværende kriterier for forfatterskab udarbejdet af International Committee of Medical Journal Editors
(ICMJE) [2]. Disse kriterier er: 1) væsentlige bidrag til ide og design, dataindsamling eller analyse og fortolkning af data, 2) manuskriptudarbejdelse eller kritisk, indholdsmæssig manuskriptrevision og
3) godkendelse af det endelige manuskript. Alle tre kriterier skal være opfyldt, for at man kan være medforfatter på en videnskabelig artikel [3].

Der er imidlertid en stillingstype, der hedder en medical writer. Det er en person, oftest akademisk uddannet, som er professionel pennefører ved udarbejdelse af forskelligt skriftligt materiale. Det kan være ved udarbejdelse af protokoller, studierapporter, fondsansøgninger, patientmateriale, diverse andet informationsmateriale mv. Endelig kan man få udarbejdet medicinske videnskabelige artikler med hjælp fra en professionel medical writer. I denne forbindelse opstår der dog en speciel problemstilling om forfatterskabsbegrebet på de videnskabelige artikler.

Når forfatterskabsbegrebet skal overholdes i artikler, hvor der har været skrivehjælp fra en medical writer, er det nødvendigt, at alle forfattere bidrager med kritisk revision af manuskriptet og godkender manuskriptet i den endelige form til indsendelse. Endvidere bør det af artiklen fremgå, at førsteudkast er forfattet af en medical writer, og hvem der evt.
har sponsoreret dette. I henhold til retningslinjerne fra ICMJE er der således intet til hinder for, at man anvender en medical writer til udarbejdelse af første artikeludkast. Det er blot væsentligt, at alle medforfattere ud over at opfylde punkt 1 i forfatterskabskriterierne inddrages i skriveprocessen og kommer med kritisk revision af manuskriptet samt godkender den endelige udgave. Hvis der er transparens om disse forhold, er der derfor intet til hinder for at anvende medical writers i både firmasponsorerede projekter og i projekter, der er initieret af forskere uden for medicinalindustrien.

Anvendelsen af en medical writer er specielt udbredt i medicinalindustrien, når der udarbejdes artikler fra store firmasponsorerede forsøg, og det er derfor ikke noget, vi ofte ser i Ugeskrift for Læger eller Danish Medical Journal. I disse forsøg vil første artikeludkast ofte blive udarbejdet af en medical writer. Der findes mange private firmaer, som tilbyder denne service, og der er sammenslutninger for medical writers i en række lande, bl.a. i USA (American Medical Writers Association, www.amwa.org), Europa (European Medical Writers Association, www.emwa.org), Australien (Australasian Medical Writers Association, www.medicalwriters.org), Indien (Indian Medical Writers Association, www.imwa.webs.com), England (Society of Medical Writers (UK), www.somworg.uk) og i Danmark (The Danish Medical Writer Network, www.pharmadanmark.dk). Det nye, i hvert fald i dansk sammenhæng, er anvendelsen af medical writers hos større akademiske forskergrupper uden for medicinalindustrien.

Det er en naturlig udvikling, at man i forskergrupper af en vis størrelse overvejer ansættelse af en medical writer, og det findes f.eks. i USA på nogle af de store forskningsenheder, der er tilknyttet universitetshospitaler. Der er tiltagende administrative krav både i udlandet og i Danmark til gennemførelse af forsøg [4], og det synes at være rationelt at deles om opgaverne i forbindelse med forsøgets design, registrering, udførelse og afrapportering. Det kan svare til, at man anvender projektsygeplejersker til at hjælpe med dataindsamling, en statistiker til at foretage en del af dataanalysen og nu også en medical writer til at hjælpe i skriveprocessen. Det afgørende er blot at sikre transparens om disse forhold. Projektsygeplejersken, statistikeren og en medical writer opfylder normalt ikke forfatterskabskriterierne, og det er derfor naturligt at takke dem i artiklens taksigelsesafsnit.

KORRESPONDANCE:
Jacob Rosenberg,
Kirurgisk Afdeling,
Herlev Hospital,
2730 Herlev. E-mail:
jacob.rosenberg@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Referencer

LITTERATUR

  1. Vinther S, Rosenberg J. Appearance of ghost and gift authors in Ugeskrift for Læger and Danish Medical Journal. Dan Med J 2012;59(5):A4455.

  2. http://icmje.org/ethical_1author.html (9. jun 2012).

  3. www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/UFL_MANUSKRIPTVEJLEDNING/Manuskriptvejledning (9. jun 2012).

  4. Gögenur I, Rosenberg J. Mere papir – mindre forskning? Ugeskr Læger 2006;168:3613-6.