Skip to main content

Development of instance-based methods to predict tissue outcome in acute ischemic stroke based on specific patterns in MRI

Cand.scient. Christian Gottrup: Forf.s adresse: Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Bygning 30, Århus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, DK-8000 Århus C. E-mail: cgottrup@pet.auh.dk Forsvaret finder sted den 26. september 2003, kl. 14.00 i Auditorium M, Bygning 3, Århus Kommunehospital, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Bedømmere: Bach.scient. Fernando Calamante , England, cand.scient. Bengt Nielsen , Sverige, og cand.scient. Peter Vestergaard Poulsen . Vejledere: Carsten Gyldensted, Leif Østergaard, cand.scient. Knud Thomsen og cand.scient. Peter Locht.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er et erhvervsforskerprojekt gennemført i et samarbejde mellem Neuroradiologisk afdeling P, Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab, Århus Universitetshospital, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og Dimac A/S, Højbjerg. Akut cerebral apopleksi er den største årsag til neurologiske handicap blandt voksne i den vestlige verden og en hyppig dødsårsag. Den eneste etablerede behandling af iskæmisk apopleksi (ca. 85% af alle apopleksier), trombolyse, medfører en betydelig risiko for intracerebral blødning, og det ville derfor være nyttigt i den akutte fase at have redskaber, der hos den enkelte patient kan forudsige infarktprogression og dermed styrke indikationen for trombolytisk behandling.

Formålet med dette studie har været at undersøge eksempelbaserede (instance-based - IB) metoder som grundlag for prædiktive modeller, der, baseret på akutte MR-undersøgelser, kan beskrive udviklingen af infarkter. IB-metoder er yderst fleksible og nye billedbaserede eller kliniske parametre, som måtte være associeret med infarktvækst kan relativt nemt inkluderes, og deres prædiktive værdi vurderes. Afhandlingen viser, at kombinationen af akut cerebral perfusions- og diffusions-MRI og IB-metoder genererer modeller med gode prædiktive egenskaber.

Konklusionen af studiet er, at IB-modeller kan anvendes til at forudsige progression af infarkt hos apopleksipatienter samt påvise relevante risikofaktorer blandt de udvalgte billedparametre. Sådanne redskaber forventes at kunne få stor betydning i den akutte behandling af akut apopleksi, men yderligere arbejde, herunder afprøvning i et større eksempelmateriale, er nødvendigt, før et klinisk anvendeligt redskab kan implementeres.