Diabetic patients with end-stage renal disease

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Nefrologisk Klinik, Rigshospitalet. Formålet var at undersøge incidens, overlevelse og livskvalitet hos patienter med diabetes mellitus og kronisk nyresvigt. Designet var dels et kohortestudie udført på baggrund af data fra »Landsregister for patienter i aktiv behandling for kronisk nyresvigt«, 1990-2005 (n = 8.421), dels et case-kontrolstudie af diabetespatienter i kronisk dialysebehandling, som cases (n = 65) og matchede ikkediabetiske dialysepatienter (n = 65), diabetespatienter med normal nyrefunktion (n = 76) samt matchede data fra en dansk befolkningsundersøgelse (n = 2.248) som kontrolgrupper.

Incidensen af patienter med diabetes, som startede behandling for kronisk nyresvigt, steg lineært fra 11 pr. million indbyggere i 1990 til 34 i 2002. Derefter faldt incidensen med 15% i 2003 og har været stabil siden. Overlevelsen for diabe-tespatienter i behandling for kronisk nyresvigt blev forbedret med 15% pr. fem år. Transplanterede diabetespatienter havde 79% nedsat mortalitetsrisiko sammenlignet med diabetespatienter på ventelisten til transplantation, som forblev i dialysebehandling (p < 0,0001).

Selvvurderet fysisk helbred var signifikant dårligere hos diabetespatienter i dialysebehandling sammenlignet med de øvrige grupper. Diabetespatienter havde kortere skoleuddannelsen og troede mere på tilfældigheder og held end diabetespatienter uden nyresygdom.

Vi konkluderer, at den medicinske behandling, som har fundet sted i de sidste 20 år, med henblik på at forebygge kronisk nyresvigt, har haft en positiv effekt på incidensen og formentlig også på overlevelsen af diabetespatienter med kronisk nyresvigt. Fysisk træning samt fokus på behandlingskomplians er mulige indsatsområder til forbedring af livskvalitet og overlevelse af diabetiske patienter i dialyse.