Skip to main content

Diagnose og manuel terapi af muskuloskeletale brystsmerter hos patienter med stabil angina pectoris

Læge, kiropraktor Henrik Wulff Christensen: Forf.s adresse: Sadolinsgade 142, DK-5230 Odense M. E-mail: h.wulff@nikkb.dk Forsvaret finder sted den 26. april 2004, kl. 15.00, Aarestrup Auditoriet, Klinikbygningen, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. Bedømmere: Hans Erik Bøtker, Peter Junker og kiropraktor Gert Brønfort , USA. Vejledere: Poul Flemming Høilund-Carlsen, Claus Manniche og Torben Haghfelt .

4. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen omhandler diagnostik og behandling af brystsmerter afledt fra det muskuloskeletale apparat hos patienter med stabil angina pectoris (AP), Formålene var 1) at vurdere reproducerbarheden af forskellige metoder til påvisning af biomekanisk dysfunktion i rygsøjlen og muskulær ømhed i thorax og 2) benytte udvalgte palpationsprocedurer til at stille diagnosen »cerviko-thorakal angina« (CTA). Endvidere 3) at beskrive den diagnostiske beslutningsproces baseret på anamnese og klinisk undersøgelse samt 4) belyse, om patienter med CTA kan hjælpes af manuel behandling.

Intra- og interobservatørvariationen ved fire palpationsmetoder blev undersøgt hos 85 patienter, mens der i de kliniske studier indgik 275 patienter henvist til koronararteriografi for kendt eller formodet stabila angina pectoris. Ca. to måneder før arteriografi blev patienterne vurderet klinisk og med myokardiescintigrafi. Behandlingsdelen blev gennemført som et urandomiseret forsøg. Det viste sig muligt at etablere et undersøgelsesprogram. En erfaren kiropraktor påviste CTA hos 18% af patienterne, og 80% af disse havde normal myokardieperfusion mod 50% af de CTA-negative patienter. Behandlingsforsøget antydede, at manuel terapi eventuelt kan være gavnlig hos CTA-positive patienter. Sammenfattende vistes, at muskuloskeletal dysfunktion kan være (medvirkende) årsag til brystsmerter hos patienter med kendt eller formodet AP, og at manuel terapi muligvis er en behandlingsmulighed hos disse.

De kliniske konsekvenser af de diagnostiske procedurer og manuelle behandlingsforsøg kan ikke drages, før der foreligger langtidsresultater og mere kontrollerede behandlingsserier, end de, der har kunnet rummes i nærværende ph.d.-projekt.