Skip to main content

Diagnosis of osteoporosis and prediction of fracture risk using a new bone-mass estimating technique: digital X-ray radiogrammetry

Pernille Bach-Mortensen: Forf.s adresse: Afdeling A, H:S Frederiksberg Hospital, 2000 Frederiksberg. E-mail: pb-m@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 12. september 2002, kl. 13.00, Auditorium 3-4, H:S Hvidovre Hospital. Bedømmere: Marianne Schroll, Peder Charles og Anders Gotfredsen. Vejledere: Lars Hyldstrup, Jannik Hilsted og Klaus Hindsø.

2. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra endokrinologisk klinik, H:S Hvidovre Hospital. Afhandlingen omhandler anvendelse af digital X-ray radiogrammetry (DXR) som knogledensitets-estimerende teknik og vurdering af DXR's evne til at identificere kvinder med osteoporotiske frakturer eller risiko herfor.

DXR er en ny metode til at vurdere osteoporose. Teknikken bygger på et almindeligt røntgenbillede af hånd og underarm, der digitaliseres ved hjælp af en billedscanner. Et computerprogram (X-posure system) udvælger automatisk fem regioner, der undergår multiple automatiserede målinger af kortikal tykkelse, ud fra hvilke et estimat for knogledensitet beregnes.

I et konsekutivt tværsnitsstudie af 264 postmenopausale kvinder med håndledsfraktur, proksimal overarmsfraktur eller hoftenær fraktur, blev DXR-BMD sammenlignet med konventionel DXA-måling af ryg, hofte og underarm, ved at udregne odds-ratioer (OR) for fraktur ved et BMD-fald på 1 SD. DXR-BMD gav OR i samme niveau som DXA af ryg og underarm. DXA af hoften gav dog højeste OR for alle frakturgrupper. I et historisk prospektivt studie af 1.138 postmenopausale kvinder, byggende på historiske data fra Østerbroundersøgelsen samt nyindsamlede data, blev DXR-BMD sammenholdt med frakturstatus. I alt 245 kvinder pådrog sig en eller flere frakturer i opfølgningstiden (5-8 år). Der blev udregnet OR for fraktur ved et BMD-fald på 1 SD. DXR-BMD gav OR fra 1,6 til 2,6. I disse studier har DXR vist sig at være i stand til at identificere kvinder med frakturer eller frakturrisiko. DXR udgør således et alternativ til DXA-måling, som kan anvendes når DXA af hoften ikke er tilgængelig. DXR er endvidere et anvendeligt forskningsværktøj, da DXR kan udføres på historiske røntgenbilleder.