Skip to main content
Akademisk afhandling

Diagnostik af ovariecancer - værdien af PET/CT og proteomanalyser

Læge Signe Normann Risum: Forf.s adresse: Onkologisk Afdeling 5073, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, DK-2100 København Ø. E-mail: signerisum@hotmail.com Forsvaret finder sted den 15. januar 2009, kl. 14.00, Auditorium B, Teilumbygningen, Rigshospitalet. Bedømmere: Liselotte Højgaard, Ignace Vergote og Jan Blaakær . Vejledere: Claus Høgdall, Svend Aage Engelholm og cand.pharm. Estrid Høgdall.

9. mar. 2009
3 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet.

Ovariecancer er den mest dødelige af de gynækologiske cancere, idet den ofte først erkendes i et sent stadie, hvor muligheden for radikal kirurgisk fjernelse af canceren er mindre end i et tidligt stadie. Der forskes i disse år intensivt i diagnostiske metoder, hvormed man kan detektere primær og recidiverende ovariecancer samt finde de patienter, som primært eller sekundært kan radikalt opereres med fjernelse af alt makroskopisk synligt tumorvæv.

I ph.d.-afhandlingen vurderes via prospektive kliniske forsøg værdien af to nye diagnostiske metoder til diagnostik af ovariecancer: positronemissionstomografi (PET)/computertomografi (CT) og et panel af syv biomarkører i serum analyseret med proteomanalysemetoden surface-enhanced laser desorption/ionization time-of-flight mass spectrometry (SELDI-TOF MS). De syv biomarkører blev analyseret samlet i et ovarie-cancer-risiko-indeks (OvaRI) med værdien 0-10, hvor »0« angiver den laveste risiko for kræft og »10« den højeste risiko.

Ved primær ovariecancer fandt vi, at vi med PET/CT hos 201 undersøgte patienter diagnosticerede maligne tumorer i det lille bækken med en sensitivitet på 95% (107/113) og en specificitet på 91% (80/88). Hos 44% ud af 94 patienter med ovariecancer påviste vi med PET/CT tegn på udbredt sygdom (stadie IV). PET/CT-påvist udsæd fra ovariecancer til colonmesenteriet prædikterede irradikal operation (makroskopisk synligt tumorvæv) med en sensitivitet på 76% (31/41) og en specificitet på 68% (17/25). Hos 177 undersøgte patienter havde OvaRI (6,61) en sensitivitet på 62% og en specificitet på 78% for at diagnosticere maligne tumorer i det lille bækken. Hos 98 stadie I-IV ovariecancerpatienter kunne vi med OvaRI (6,74) prædiktere irradikal operation med en sensitivitet på 74% og en specificitet på 62%. Både CA125- og OvaRI-værdier faldt postoperativt; faldet var ikke relateret til mængden af residualtumor.

Med PET/CT, CT og ultralyd diagnosticerede vi recidiv af ovariecancer med en sensitivitet på henholdsvis 97% (56/58), 81% (47/58) og 66% (38/58). Specificiteten for alle tre diagnostiske metoder var 90% (1/10). PET/CT viste recidiv hos 50% (10/20) af de patienter, der ikke var fundet recidiv hos med CT, og hos 66% (19/29) af de patienter, der ikke var fundet recidiv hos med ultralyd. PET/CT viste desuden inoperabelt recidiv hos 42% (8/19) af de patienter, som var vurderet operable med CT, og hos 69% (27/39) af de patienter, som var vurderet operable med ultralyd.

Denne afhandling viser, at indførelsen af PET/CT ved diagnostik af ovariecancer kan have behandlingsmæssige konsekvenser. Imidlertid er der behov for yderligere kliniske studier (inkluderende overlevelsesdata), der kan afklare den fremtidige indplacering af både PET/CT og proteomanalyser i forhold til de traditionelle diagnostiske metoder ved ovariecancer.