Diagnostik, forekomst og udvikling af retinopati ved type 2-diabetes mellitus

Ph.d.-afhandlingen er udført på Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital, i samarbejde med Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet, og har til formål at beskrive:

• Prævalensen af diabetisk retinopati i en uselekteret population af patienter med type 2-diabetes.

• Tidlige morfologiske forandringer ved diabetisk retinopati som kan prædiktere udvikling af synstruende diabetisk makulopati.

• Sammenhængen mellem kendte risikofaktorer og den regionale lokalisation af diabetisk retinopati vurderet med en kvantitativ metode.

Studierne er baseret på: 1) 13.395 patienter med diabetes mellitus i Århus Amt blev identificeret ved hjælp af registerdata, og en stikprøve på 700 patienter med type 2-diabetes blev inviteret til en screeningsundersøgelse for at bestemme prævalensen af retinopati. 2) Data fra øjenafdelingens fotoscreeningsdatabase blev brugt til at studere udviklingen af retinopati.

Patienternes fundusbilleder blev digitaliseret og kvantitativt graderet.

• Prævalensen af diabetisk retinopati i en patientpopulation med diagnosticeret type 2-diabetes var 31,5%. 2,9% af patienterne havde proliferativ diabetisk retinopati, som alle var behandlet med panretinal fotokoagulation, mens 5,3% havde klinisk signifikant makulopati, som kun var behandlet hos 40% af patienterne.

• En tilvækst i antallet af hæmoragier/mikroaneurismer i områder med en vis afstand til de store retinale karbuer er prædiktiv for udvikling af diabetisk makulopati, men den vægtede afstand af læsioner i forhold til centrum er ikke korreleret til synsprognosen.

• Kvantitativ bestemmelse af læsionernes antal i de tidlige stadier af diabetisk retinopati har ingen sammenhæng med kendte risikofaktorer, men studier af læsionernes dynamiske udvikling kan måske vise sig at have en betydning.