Skip to main content

Diagnostisk og terapeutisk lumbalpunktur kan udføres sikkert og effektivt med en tynd stump nål

Dural lesions produced by 25-gauge blunt (A) and cutting needle (B). Dural surface observed from the epidural space. Scanning electron microscopy [12]. Reproduced with permission.
Dural lesions produced by 25-gauge blunt (A) and cutting needle (B). Dural surface observed from the epidural space. Scanning electron microscopy [12]. Reproduced with permission.

Anders Møller1, 2, Arash Afshari3, 4 & Ole Weis Bjerrum2

16. sep. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Postdurapunkturhovedpine (PDPH) er en bivirkning til lumbalpunktur (LP). Risikoen herfor reduceres ved brug af en tynd eller stump kanylespids, men studier tyder på, at brug af stumpe nåle ikke er implementeret uden for det anæstesiologiske speciale. Formålet med undersøgelsen var at beskrive praksis blandt danske hæmatologer samt at måle tappetiden for spinalvæske med en tynd stump kanyle anvendt til spinal anæstesi for at vise, om LP hermed også er anvendelig i diagnostisk øjemed.

MATERIALE OG METODER

Første del: et elektronisk spørgeskema om udførelse af LP blev sendt til alle hæmatologiske afdelinger i Danmark. anden del: tappetiden for LP udført med en stump 27-gauge (0,4 mm) kanyle måltes. Kun patienter i siddende stilling blev inkluderet. Seks glas af 1 ml spinalvæske blev udtaget pr. LP.

RESULTATER

Første del: i alt 11 afdelinger deltog. Kun tre afdelinger (27%) angav at anvende stumpe nåle rutinemæssigt. Fem afdelinger (45%) brugte nåle af stor kaliber,
18-20 gauge (1,2-0,9 mm), mens de resterende seks (55%) brugte nåle af mindre kaliber, ≥ 22 gauge
(≤ 0,7 mm).

Foruden læger angav tre afdelinger (27%) at have lægestuderende ansat til at udføre LP. Fire afdelinger (36%) foretrak patienten i siddende stilling, to (18%) foretrak sideleje, og fem (45%) angav sideleje og siddende position som ligeværdige. På tre afdelinger (27%) anvendtes lokalbedøvelse rutinemæssigt. Otte afdelinger (73%) anvendte rygleje rutinemæssigt efter LP, medianvarigheden var 60 min (spændvidde 30-120 min). På alle afdelinger gennemførtes rygleje efter intratekal kemoterapi. Medianvarigheden heraf var 60 min (spændvidde 30-120 min).
På fem afdelinger (45%) opsamledes fem prøveglas, tre (27%) opsamlede to glas, og på de resterende tre afdelinger blev der taget henholdsvis et, tre og fire glas fra.

Anden del: tappetiden for LP blev målt hos 64 patienter på en afdeling. Mediantappetiden var 11 min 59 s med en 27-gauge nål, hvilket svarer til en strømning på 30 ml/t. Fyldning af 1-5 prøveglas med 1 ml spinalvæske vil således forventeligt vare 2-10 min.

DISKUSSION

Udførelse af LP varierer inden for specialet både med hensyn til lejring, nåletype og sengeleje. Det er ikke et mål i sig selv at have ensrettede procedurer, men generelt kan man undlade sengeleje efter diagnostisk LP, og der bør med den aktuelle evidens anbefales brug af stumpe nåle. Anvendelse af stumpe nåle er for nylig vist at være forbundet med en besparelse på 26 USD pr. patient, når både omkostninger ved procedure og behandling af PDPH tages i betragtning. Det forudsætter oplæring af personale. Tappetiden ved opsamling af prøver kan være relativt lang. Antallet af prøveglas er på nogle afdelinger derfor reduceret rutinemæssigt.

KONKLUSION

Praksis for lumbalpunktur varierer blandt hæmatologer i Danmark, og valget af nåletype er forskelligt. Det kan føre til unødig morbiditet ved LP. Risikoen for PDPH kan reduceres ved anvendelse af en stump kanyle, som kan anvendes både diagnostisk og terapeutisk.

KORRESPONDANCE: Anders Møller, Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre. E-mail: dr.andersm@gmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: .

Danish Medical Journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(9):A4684.