Skip to main content

Differences in the genetic basis of low-malignant B-lymphocyte diseases investigated by comparative genomic hybridization

Claus Lindbjerg Andersen: Forf.s adresse: Molekylær Diagnostisk Laboratorium, klinisk biokemisk afdeling, Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N. E-mail: cla@nf.au.dk Forsvaret finder sted den 30. august 2002, kl. 14.00, Auditorium 1, Århus Amtssygehus, Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C. Bedømmere: Anne Marie Boesen, Gitte Birk Kerndrup og Claes Lundsteen . Vejledere: Bendt Nielsen, Jørn Koch og Eigil Kjeldsen .

2. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-projektet blev udført på Cancercytogenetisk Laboratorium, hæmatologisk afdeling B, Århus Amtssygehus, Århus Universitetshospital, fra 1999 til 2002. Kræftceller er karakteriseret ved at have gennemgået et antal genetiske forandringer, der samlet har ført til skabelsen af en ukontrolleret og ofte udødelig celle. Nogle af disse forandringer er identificerede, men mange forandringer er stadig ukendte. Identifikationen er essentiel for vor forståelse af sygdommenes biologi og er ydermere væsentlig, idet karakteristiske genetiske forandringer med stigende hyppighed anvendes i diagnosticeringen, prognosticeringen og behandlingen af mange kræftformer. De genetiske forandringer for de tre tæt relaterede B-lymfocytsygdomme, hårcelleleukæmi (HCL), kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og splenisk marginal zone lymfom (SMZL), er ikke særlig velbeskrevne. Et af formålene med dette projekt var at identificere sygdommenes karakteristiske genetiske forandringer. I løbet af projektperioden blev i alt 28 HCL-, 37 CLL- og 25 SMZL-patienter undersøgt for genetiske forandringer med metoden komparativ genomisk hybridisering. Ved alle tre sygdomme blev forandringer identificeret, og det blev påvist, at disse danner genetiske profiler karakteristiske for de enkelte sygdomme. Det er værd at bemærke sig, at de observerede forandringer udpeger regioner af genomet, der sandsynligvis indeholder gener, som er involveret i sygdommenes patogenese. Enkelte af forandringerne blev undersøgt i større detalje med supplerende molekylære cytogenetiske metoder for at skabe det nødvendige fundament for en fremtidig identifikation af det eller de bagvedliggende gener. Projektets hovedkonklusion er, at der kan påvises karakteristiske, men ikke specifikke genetiske forandringer for hver af de tre sygdomme. Fremtidige studier vil vise, hvorvidt forandringerne kan anvendes i forbindelse med udredelsen og behandlingen af patienter.