Ph.d.-afhandlingen udgår fra Anæstesi- og Operationskli-nikken, HovedOrtoCentret og fra Enheden for Uddannelse, Forskning og Udvikling i Anæstesiologi og Intensiv Medicin, (UFU), begge H:S Rigshospitalet.
Formålet med afhandlingen, bestående af fire delstudier, var at forsøge at forbedre såvel profylakse som behandling af uventet vanskelig luftvejshåndtering. Projektets hypotese var, at det var muligt at afdække de faktorer, der afgør et succesrigt behandlingsforløb.
Ved gennemgang af afgjorte anæstesiologiske klage- og indberetningssager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (studie 1) fandtes en sammenhæng mellem mortalitet og svær morbiditet i relation til anæstesiologisk behandling af uventet vanskelig luftvejshåndtering.
Korrekt udført præoperativ luftvejsvurdering kan betyde, at vanskeligheder i nogen grad kan forudsiges. I studie 2, hvor fire observatører undersøgte 136 patienter, havde imidlertid kun tre af fem alment accepterede test til forudsigelse af en vanskelig laryngoskopi en god interobservatøroverensstemmelse.
I tredje studie testedes anæstesilægers kompetence i vanskelig luftvejshåndtering ved anvendelse af en fuld skala- simulator og en skriftlig test. Lægerne demonstrerede en mangelfuld viden og behandlingssystematik på alle niveauer i henhold til en international accepteret behandlingsalgoritme, i modstrid med at hovedparten følte sig kompetente.
Endelig tyder resultater af fjerde studie på, at uddannelses- og arbejdskulturen i afdelingerne har betydning for opståelsen af uventet vanskelig luftvejshåndtering. Vigtige faktorer er formentligt en manglende dansk standard for behandlingsstrategien ved vanskelig luftvejshåndtering samt manglende viden, trænings- og uddannelsesmuligheder.
Fremtidig forskning bør fokusere på at finde bedre prædiktorer for vanskelig luftvejshåndtering samt at videreudvikle metoder og apparatur til at behandle problemet.
