The diterpene glycoside, stevioside, a potential useful drug in the treatment of type 2 diabetes and the metabolic syndrome

Ph.d.-afhandlingen er baseret på en oversigt og resultater fra to publicerede og to indsendte artikler under min ansættelse på Diabetesforskningslaboratoriet C, Århus Amtssygehus, i perioden 1998-2001. Steviosid er et naturligt forekommende diterpen-glycosid fra planten Stevia rebaudiana Bertoni. Ekstrakter af planten har i århundreder været anvendt i folkemedicinen til behandling af sukkersyge i Sydamerika, især hos Guarani-indianerne i Paraguay og Brasilien. Formålet med denne ph.d.-afhandling er at undersøge effekten af det oprensede steviosid på betacellefunktionen i in vitro-forsøg og på den metaboliske kontrol i type 2-diabetes. I in vitro-forsøg har steviosid vist sig at være i stand til at stimulere insulinsekretion fra isolerede Langerhans' øer fra mus samt ikke at lukke de ATP-følsomme K+ -kanaler (patch-clamp -studie). Tilsyneladende mister steviosid den insulinstimulerende effekt, når glukoseniveauet kommer under normalt blodsukkerniveau, hvilket vil mindske risikoen for hypoglykæmi. I et langtidsstudie med diabetiske GK-rotter, der i seks uger blev behandlet med steviosid, fandt vi en blodsukkernedsættende effekt, der tilsyneladende skyldes en stimulation af 1. fase-insulinsekretionen. Ligeledes blev det observeret, at steviosid havde en glukagonnedsættende effekt, og at der efter to ugers behandling var et blodtryksfald. Den kombinerede blodsukker- og blodtrykssænkende virkning er særdeles interessant, da disse symptomer optræder samtidig ved det metabolske syndrom. I en præliminær akut undersøgelse blev det ligeledes påvist, at steviosid havde en blodsukkernedsættende virkning på type 2-diabetikere. Ud fra resultaterne fra den postprandielle undersøgelse var arealet under glukoseresponskurven reduceret med 18% og glukagon med 19%.