Akademisk afhandling
DNA damage and defence gene expression after oxidative stress induced by X-rays and diesel exhaust particles
4. nov. 2005
2 min.
Ph.d.-afhandlingen er baseret på arbejde udført på Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Københavns Universitet, og er baseret på fire publicerede artikler.
Partikulær luftforurening er en af de mest betydningsfulde miljøfaktorer for helbredet i byerne med fokus på den fine og ultrafine fraktion af den trafikgenererede partikulære udstødning som mulige årsager til kræft, lunge- og hjerte-kar-sygdomme. Forståelse af risikovurderinger og de underliggende mekanismer mangler stadig. Formålet med dette studie var at undersøge helbredseffekter af dieseludstødningspartikler (DEP) ved induktion af oxidativt stress og de underliggende mekanismer.
Metoder til bestemmelser af oxidativt stress, DNA-skader og genregulering blev valideret og kalibreret i lungevæv ved at undersøge dosis-respons-sammenhænge efter ioniserende stråling og viste sig anvendelig som in vivo-model for induktion og reparation af oxidative DNA-skader samt ekspression af DNA-reparationsenzymer og antioxidante forsvarsenzymer.
En »nose-only« musemodel til indånding af ultrafine partikler viste, at partikler inducerer oxidative DNA-skader i lungevæv samt i bronkiealveoleceller. Eksponeringen forhøjede ekspressionen af heme oxygenenase-1 mRNA (vigtig i det akutte forsvar mod oksidativt stress) og oxoguanine DNA glycosylase OGG1 mRNA (base-excision-reparationsenzym for en af de vigtigste oxidative DNA-skader 8-oxo-7,8-dihydro-2'-deoxyguanosine (8-oxodG)). Der var en omvendt sammenhæng mellem niveauet af 8-oxodG-skader og ekspressionen af OGG1 mRNA.
Colon og lever blev analyseret efter administration af DEP via kosten med eller uden stigende doser af sukrose. Dette studie indikerede, at DEP inducerer DNA-addukter og oxidativt stress ved dannelse af DNA-strengbrud, ekspression af DNA-reparationsenzymer, apoptose og proteinoxidation i colon og lever ved relativt lave eksponeringsdoser.