Dødelig neglect

Mennesker med psykisk sygdom har meget ofte problemer med deres fysiske helbred. Psykisk sygdom beskytter kort sagt ikke imod fysiske helbredsproblemer eller somatisk sygdom, tværtimod. Og i sidste ende dør man ikke af, men med sin psykiske sygdom.

De senere år er det dokumenteret, at mennesker med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end baggrundsbefolkningen, og selvmord forklarer kun en vis del [1]. Alligevel er der en sparsom viden om og interesse for de psykisk syges fysiske helbred. En række psykisk syge risikerer f.eks. at blive behandlet uden en grundig undersøgelse for somatisk sygdom; det gælder både i almen praksis og i psykiatrien. Og en psykisk syg patient, der er indskrevet i det somatiske hospitalsvæsen, risikerer ufuldstændig undersøgelse og behandling blot i kraft af den samtidige psykiske sygdom. Simpelthen fordi den psykiske sygdom overskygger den somatiske sygdom, eller fordi man ikke forstår at undersøge og behandle den psykisk syge. Endelig er det kommunale sundhedsvæsen generelt så uerfarent og fragmenteret, at det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om kommunernes evne til borgerrettet forebyggelse med relevans for det fysiske helbred.

Et stort antal patienter lider altså af både somatiske og psykiske sygdomme. Det er der intet overraskende i, da sygdomme hverken opstår i sindet
eller i kroppen, men i den menneskelige organisme, hvor man ikke logisk kan skelne mellem sind og krop. Konklusionen er den enkle, at man i behandlingen
af psykisk syge aktivt må forholde sig til risikoen for samtidig eller efterfølgende somatisk sygdom, også selvom det ikke er indlysende, og på trods af at den psykisk syge måske ikke selv er i stand til at oplyse om fysiske problemer.

Udtryk som sundhedsvæsenets neglect eller blinde øje for psykisk syge patienters fysiske helbred er velkendt, også internationalt. Et tankesæt og en adfærd, der skarpt adskiller somatisk og psykisk sygdom som to separate og uafhængige størrelser, er derfor både uklogt og potentielt skadeligt.

Behovet for at samstemme forebyggelse af fysiske problemer med behandling af somatisk sygdom hos psykisk syge er indlysende, ja imperativt. Og når man skal forfølge det mål, er den indlysende udfordring tostrenget, nemlig en øget bevidsthed om fakta og følgelig undervisning/uddannelse i at håndtere problemerne samt en eksplicitering af, hvilken aktør der gør hvad og hvornår.

Nordentoft et al konkluderer i dette nummer af Ugeskrift for Læger [2], at rygning, manglende motion og dårlig kost er udbredt blandt psykisk syge; men at de er lige så motiverede for at leve sundere, som baggrundsbefolkningen er. Bivirkninger ved psykofarmaka samt symptomer som manglende energi og initiativ er væsentlige barrierer for ændringer, mens personalets positive holdning til gengæld virker fremmende. I den refererede undersøgelse omtaler man desværre ikke de talrige fysiske problemer, der følger af misbrug af alkohol og andre rusmidler.

Problemer med fysisk helbred hos psykisk syge kan ikke alene tilskrives usund livsstil. Genetiske
forhold, følger af psykofarmaka samt utilstrækkelig forebyggelse og behandling af somatisk sygdom
spiller også en væsentlig rolle, hvor især det sidste forhold kalder på en ændret professionel tilgang. Udgangspunktet må forenklet være, at en psykisk syg også er somatisk syg, indtil det modsatte er bevist. Man kan frygte, at en del af oversygeligheden og overdødeligheden af somatisk sygdom blandt psykisk syge netop kan henføres til en manglende omhu i sundhedsvæsenet selv.

Fra national politisk side må man kunne forvente problemerne behandlet i forbindelse med Regeringens Psykiatriudvalg og efterfølgende handleplan, der gerne skal forpligte de forskellige sundhedsaktører til en anderledes prioritering og et kalibreret samarbejde. Ingen kan i dag undskylde sig med, at denne største udfordring for det samlede sundhedsvæsen er ukendt. I det lys er etableringen af fælles akutmodtagelser positiv, ligesom det faktum at man i første generation af behandlingspakker for psykisk syge ikke kun inddrager den psykiske sygdom, men også det fysiske helbred.

Korrespondance:
Per Jørgensen,
Psykiatri & Social,
Region Midtjylland,
Tingvej 15, 8800 Viborg.
E-mail: per.joergensen@
ps.rm.dk

Interessekonflikter:
ingen. Forfatterens ICMJE-
formular er tilgængelig
sammen med lederen på Ugeskriftet.dk