Skip to main content

Dyspepsia in general practice

Læge Hans Christian Kjeldsen: Forf.s adresse: Skoleparken 130, DK-8330 Beder. E-mail: hck@alm.au.dk Forsvaret finder sted den 18. april 2005, kl. 17.00, lokale 1, Det Samfundsmedicinske Auditorium, Bygning 262, Aarhus Universitet, Århus. Bedømmere: Søren Laurberg, Ivar Sønbo Kristiansen, Norge og Pali Hungin , England. Vejledere: Bo Christensen, Torsten Lauritzen og Jan Mainz .

31. okt. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og Forskningsenhed for Almen Praksis i Århus. Formålet med afhandlingen var: 1) i et tværsnitsstudie om øvre dyspepsi at bestemme prævalens, lægekontakt samt patientens motiv til kontakt/ikkekontakt til egen læge, 2) i et randomiseret studie at sammenligne effekt og økonomiske omkostninger af to strategier for håndtering af øvre dyspepsi i almen praksis: a) syrepum-pehæmmer, b) gastroskopi. I tværsnitsstudiet indgik 3.000 tilfældigt udvalgte personer i Århus Amt. I det randomiserede studie indgik 368 patienter (18-89 år), som kontaktede egen læge med øvre dyspepsi.

I tværsnitsstudiet angav 39% øvre dyspepsi inden for 3 mdr., af disse havde 37% søgt læge. »Forklaring på velkendte symptomer« var hyppigste kontaktårsag, mens ca. 1/3 »frygtede mavesår eller kræft«. Hyppigste årsag til ikke at kontakte læge var »viden om symptomer« og »forventning om spontan bedring«. I det randomiserede studie var gastroskopistrategien signifikant mest effektiv, når symptomscorer anvendtes. Der fandtes ikke forskel i andelen af symptomfrie patienter mellem grupperne efter et år. Ved patienter, hvor reflux var dominerende symptom, var syrepumpehæmmere bedst, mens gastroskopi var signifikant mest effektivt i gruppen uden reflux .

Omkostninger i gastroskopigruppen var 3.000 kr. højere pr. patient, bl.a. pga. højere medicinudgifter. Gastroskopigruppen havde 1,3 færre dyspepsidage sammenlignet med syrepumpehæmmergruppen, så omkostningen for en dag uden dyspepsi var 2.300 kr.

Studiet viser vigtigheden af også at inddrage omkostninger i randomiserede studier, da klinisk anvendelighed af strategier med beskeden effekt er afhængig af omkostningerne.