Skip to main content

Early electrocardiographic evaluation of patients with non-ST segment elevation acute coronary syndromes

Læge Lene Holmvang: Forf.s adresse: Rudersdalsvej 14, DK-2840 Holte. E-mail: lene.holmvang@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 27. februar 2004, kl. 14.00 i H:S Rigshospitalets Auditorium 1. Opponenter: Christian Torp-Pedersen og Gorm Boje Jensen .

4. nov. 2005
2 min.

Doktordisputatsen indeholder en oversigt og syv publicerede arbejder. Disputatsen udgår fra Hjertemedicinsk Klinik B, H:S Rigshospitalet.

Diagnosen akut koronart syndrom (AKS) hviler på en kombination af symptomer, ekg-forandringer og måling af biokemiske iskæmimarkører. Patienter indlagt med AKS har stærkt varierende prognose, og det er derfor vigtigt med hurtig diagnosticering og risikostratificering for at kunne tilbyde den optimale behandling til den enkelte patient.

Formålet med denne afhandling er at karakterisere høj- og lavrisikopatienter med akut koronart syndrom på baggrund af non-invasive undersøgelser - især ekg-variable - udført tidligt efter ankomst til hospital.

Vore undersøgelser viser, at indlæggelses-ekg'et er velegnet til at identificere højrisikopatienter med non-ST-elevations akut koronart syndrom. ST-segment-depression er associeret med en dårlig prognose, uanset om dette diagnosticeres i et konventionelt 12-aflednings-ekg eller under kontinuerlig ekg-monitorering. Vi fandt desuden en sammenhæng mellem graden af ST-depression og dårlig prognose.

Desværre er ekg-analyse en disciplin præget af subjektive fortolkninger. Vi sammenlignede ekg-evalueringer udført i et ekg-core-laboratorium med ekg-fortolkninger udført af lokale investigatorer i et stort multicenterstudie. Selv med hensyn til relativt simple ekg-variable fandtes betydelige forskelle i tolkningen af ekg-forandringerne.

En del patienter med AKS præsenterer sig uden ST-segment-forandringer på indlæggelsestidspunktet. Vore undersøgelser viser, at disse patienter med fordel bør tilbydes måling af biokemiske iskæmimarkører (troponin T, troponin I, CK-MB-masse, myoglobin) eller 24-timers kontinuerlig ekg-monitorering med henblik på yderligere risikostratificering. Patienter uden ST-segment-depression, der yderligere har normalt niveau af biokemiske iskæmimarkører eller gennemgår 24-timers-ekg-monitoring uden iskæmiske episoder, har en særdeles god prognose, og længerevarende udredning under indlæggelse vil næppe være forbundet med nogen særlig gevinst for patienten. Gennemføres koronar angiografi på disse patienter, der vurders som havende høj sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom, men samtidig bedømmes som værende i lavrisikogruppen i den akutte fase (på baggrund af ekg og biokemi), findes faktisk en relativt høj forekomst af udbredt koronarsygdom. På trods af dette har disse patienter alligevel en relativ god korttidsprognose og akut eller subakut intervention skønnes ikke indiceret. Omvendt viser vore resultater, at graden af ST-segment-depression i ekg'et identificerer patienter, der har størst gavn af en subakut invasiv strategi med angiografi inden for 5-7 dage og efterfølgende revaskularisering hvis indiceret.

Det må konkluderes, at elektrokardiografi, en snart 100-årig metode til evaluering af myokardiets elektriske impulsdannelse, fortsat har en vigtig plads ved evaluering af patienter med akutte brystsmerter.

Eksemplarer af afhandlingen kan rekvireres gratis hos forfatteren.