Denne ph.d.-afhandling udgår fra Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Ved type 2-diabetes (T2DM) ses nedsat insulinfølsomhed og abnorm ø-cellefunktion bl.a. hypersekretion af glukagon fra pankreas-alfa-celler. Ved T2DM udsættes ø-cellerne for høje fedtsyrekoncentrationer.
Formålet med ph.d.-afhandlingen er at undersøge alfa-cellefunktion efter akut og længerevarende eksposition for fedtsyrer. Fedtsyrer fremkalder en akut stimulation af glukagonsekretionen fra isolerede muse-øer. Såvel fedtsyrernes kædelængde, spatiale konfiguration som antallet af dobbeltbindinger påvirker glukagonsekretionen. Når isolerede muse-øer i 48 timer eksponeres for fedtsyrer ses en øget glukagonsekretion, en reduktion i alfa-cellernes glukosesensitivitet samt akkumulering af triglycerid. I klonale alfa-celler medfører langtidseksposition for fedtsyrer øget sekretion af glukagon, akkumulering af triglycerid samt hæmning af alfa-celleproliferation.
Øgning af fedtsyrekoncentrationen reducerer glukose-oxidationen og ændrer ekspressionen af gener involveret i fedtsyre-oxidationen. Hæmning af oxidationen af fedtsyrer med Extomoxir modvirker stimulationen af glukagonsekretionen. Glukosefedtsyrecyklus opererer i pankreas-alfa-celler ligesom tidligere vist for beta-cellerne.
Akut eksposition for insulin normaliserer ikke alfacellernes glukosefølsomhed. I modsætning hertil kan steviosid - som stimulerer insulin- og hæmmer glukagonsekretionen - modvirke den øgede glukagonsekretion, fremkaldt af fedtsyren palmitat, hvilket øger ekspressionen af gener involveret i fedtsyremetabolismen. Dvs. at steviosid har antidiabetisk potentiale ved T2DM.