Skip to main content

Effektiv behandling på et dansk traumecenter

Ole Brink, Lars Carl Borris & Kjeld Hougaard Traumatologisk Forskningsenhed, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

9. mar. 2012
3 min.


Introduktion

Det regionale traumecenter ved Aarhus Universitetshospital blev etableret i 1999 og betjener omkring 350.000 indbyggere lokalt, men der modtages også patienter fra hele optageområdet (Region Midtjylland), hvor der bor ca. 1,2 mio. mennesker. Totalt er der indtil nu blevet modtaget ca. 5.500 patienter med traumekald. Den initiale udredning og behandling af patienterne har altid fulgt retningslinjerne i Advanced Trauma Life Support (ATLS)-systemet og er foregået i overensstemmelse med en nøje gennemarbejdet traumemanual, hvori alle deltagere i et traumeteam har veldefinerede opgaver. Alle lægelige traumeteamdeltagere har gennemgået et ATLS-kursus. Et traumeteam består af en speciallæge i ortopædisk kirurgi, som er traumeteamets leder, en speciallæge i anæstesiologi, en anæstesisygeplejerske, en skadestuesygeplejerske, en bioanalytiker, en radiograf og to serviceassistenter. Teamlederen har det overordnede ansvar for den initiale udredning og behandling i dialog med den tilstedeværende speciallæge i anæstesiologi. Siden etableringen af traumecenteret har man arbejdet med at øge og forbedre effektiviteten ved regelmæssig træning af personalet og audit på udvalgte traumetilfælde.

Formålet med dette studie var at vurdere ændringerne i traumeteamenes effektivitet over årene i forbindelse med den initiale patientudredning ved hjælp af måling af den totale tid, der blev brugt på traumestuen, og den tid, der gik fra ankomsten, til det første røntgenbillede af thorax forelå.

Materiale og metoder

Studiet blev udført som et prospektivt kohortestudie, der omfattede alle patienter, som indkom til centret med traumekald i perioden fra januar 2000 til december 2008. Data brugt i studiet stammer fra den lokale traumedatabase, som er blevet ført siden centerets start. Alle patienter, som indkommer med traumekald, bliver registreret i databasen med på forhånd definerede parametre, hvori der blandt andet indgår en tidsregistrering. Af andre betydende registreringer i observationsperioden kan nævnes Injury Severity Score (ISS), som beregnes ifølge 1998-versionen. En patient med ISS > 15 er pr. definition svært tilskadekommen. Yderligere kan nævnes, at alle traumeteam fulgte den samme standardiserede protokol for udredning og behandling af patienten i hele perioden.

Resultater

Resultaterne er baseret på 4.493 indkomne patienter med traumekald i perioden, af hvilke 1.102 patienter (24%) havde en ISS > 15. For hele patientkohorten var den mediane totaltid brugt på traumestuen 50 min i 2000, og den udviste et kontinuerligt fald til 27 min i 2008 (p < 0,0001, Kruskal-Wallis test). Den mediane tid fra ankomst til det første røntgenbillede af thorax forelå, blev i observationsperioden reduceret fra 7 min i 2001 til 5 min i 2008 (p < 0,024, Kruskal-Wallis test). For patienter med ISS > 15 blev der noteret sammenlignelige signifikante tidsreduktioner.

Konklusion

Det konkluderes, at en standardiseret protokol for arbejdet på traumestuen samt kontinuerlig træning af alle involverede personalegrupper og regelmæssig audit af individuelle tilfælde må anses for at være en af de væsentligste faktorer, der var ansvarlig for de observerede ændringer i effektiviteten.

Danish medical JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(3):A4393