Electrodiagnostic practice and medical audit in polyneuropathy and amyotrophic lateral sclerosis in Europe

Ph.d.-afhandlingen bygger på arbejde udført på Neurofysiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Studierne er udført i et europæisk projekt, primært på baggrund af en multicenterdatabase med peer-reviewed neurofysiologiske undersøgelser og har haft til formål at afdække variation inden for neurofysiologiske undersøgelsesstrategier og diagnostiske kriterier ved polyneuropati og amyotrofisk lateralsklerose (ALS) samt at afklare, i hvilken grad deltagelse i regelmæssig peer review medical audit kan påvirke lægers adfærd. Endelig ønskedes hyppigheden af sensorisk nerveledningspåvirkning hos ALS-patienter undersøgt.

Der blev fundet en betydelig variation blandt syv neurofysiologer fra seks europæiske lande inden for det gennemsnitlige antal af undersøgte og abnorme nervesegmenter hos 164 patienter med polyneuropati. Ligeledes var der en betydelig uenighed i tolkningen af nerveledningsundersøgelser og i den patofysiologiske klassifikation af polyneuropati. Ved opdeling af undersøgelser for polyneuropati i to sæt udført med ca. 3-5 års mellemrum sås imidlertid en signifikant mindre variation i det sene sæt, hvilket indikerer, at medical audit er et effektivt bidrag til kvalitetsforbedring.

Betydelig variation blev ligeledes fundet inden for den neurofysiologiske undersøgelse af 93 ALS-patienter, hvorimod enigheden om tolkningen af EMG-data var god. Der var nogen uenighed om den diagnostiske sikkerhed, hvilket indikerer, at neurofysiologer bruger forskellige kriterier med hensyn til antallet og den topografiske distribution af muskler med neurogene forandringer, og at der derfor kan være behov for udvikling af forbedrede neurofysiologiske guidelines.

Den sensoriske nerveledningsundersøgelse skal generelt være normal for at bekræfte diagnosen ALS. I dette studie fandtes imidlertid påvirket sensorisk nerveledning hos 22,7% af 88 ALS-patienter i multicenterdatabasen med diagnosen bekræftet ved follow-up og hos 17% af 35 ALS-patienter i et prospektivt studie. Der var tale om lette, men signifikante påvirkninger, som ikke med sikkerhed kunne tilskrives enten tab af axoner eller demyelinisering. På kort sigt har resultaterne betydning for neurofysiologisk diagnostik af ALS, og på længere sigt kan videre udforskning af involveringen af de sensoriske nerver bidrage til en øget forståelse af patogenesen ved ALS.