En ny kirurgisk behandling af kronisk funktionel iskæmisk mitralinsufficiens

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T, Århus Universitetshospital, Skejby.

Formålet med dette ph.d.-projekt var at forbedre behandlingstilbuddet til patienter, hos hvem der på grund af en blodprop i hjertet er udviklet utæthed af mitralklappen mellem hjertets venstre forkammer og hjertekammer. Denne sygdom benævnes funktionel iskæmisk mitralregurgitation (FIMR) og bevirker en betydeligt øget risiko for hjertesvigt og død.

Standardbehandlingen af kronisk FIMR er at sy en såkaldt anuloplastik omkring mitralklappen, hvilket forsnævrer åbningen og gør klappen tæt. Desværre bliver klappen hos ca. 30% af patienterne igen utæt på et senere tidspunkt. I nye studier har man forsøgt at forbedre behandlingen af kronisk FIMR ved at flytte papillærmusklerne, der forankrer mitralfligene i venstre hjertekammer, tættere på mitralklappen. I dette studie ville vi undersøge effekten af at kombinere en anuloplastik med genplacering af papillærmusklerne hos forsøgsdyr.

I delstudie A udviklede vi en grisemodel for kronisk FIMR ved hjælp af kateterbaseret induktion af myokardieinfarkter efterfulgt af højre ventrikel-pacing.

I delstudie B analyseredes den geometriske form på mitralklappen og papillærmusklernes rumlige position ved hjælp af tredimensionel magnetisk resonans (MR)-skanninger.

I delstudie C sammenlignedes to behandlinger mod kronisk FIMR. I den ene gruppe benyttedes hos seks grise med kronisk FIMR standardbehandlingen bestående af implantation af en anuloplastik omkring mitralklappen. I den anden gruppe implanterede vi hos fem kronisk FIMR-grise en anuloplastik, men desuden genplaceredes papillærmusklerne i retning mod mitralklappen. Tredimensionelle MR-skanninger udført før og efter kirurgi viste, at genplacering af papillærmusklerne førte til en generel forbedring i mitralklappens fliggeometri.