Eosinofil ascites er en sjælden præsentation af eosinofil gastroenteritis

Ascites er en hyppigt forekommende gastromedicinsk problemstilling. I Danmark opstår ascites overvejende på grund af dekompenseret levercirrose eller malign dissemineret sygdom. Sjældnere ses ascites ved højresidigt hjertesvigt, svær kronisk pankreatitis, tuberkulose, vena porta-trombose eller Budd-Chiaris syndrom. I denne sygehistorie beskrives en sjælden ætiologi til ascites, eosinofil gastroenteritis (EGE).

SYGEHISTORIE

En tidligere rask, 49-årig mand henvendte sig afebril, med ømt abdomen, der var blevet tiltagende udspilet igennem tre uger. I samme periode havde han haft obstipation og en vægtøgning på seks kilo. Han havde ingen kendt allergi, havde ikke for nylig været på udlandsrejse og brugte ikke fast medicin eller kosttilskud. Han havde intet alkoholoverforbrug eller andet misbrug. På mistanke om ileus udførte man en computertomografi, der viste ascites og fortykkede tyndtarmsslynger. Der blev udtømt 5 l skyet ascitesvæske med svært forhøjet polynukleært celletal på 4,4 × 109/l. Patienten fik empirisk piperacillin/tazobactam 4/0,5 g × 3 dagl.

På mistanke om malign årsag blev der udført eksplorativ laparoskopi, hvor man fandt normale forhold, fraset et benignt udseende plaque på diafragma. Biopsier herfra viste bindevævsinfiltration med eosinofile granulocytter (Figur 1). Ascitesvæske, der var udtaget under laparoskopi, var ligeledes domineret af eosinofile granulocytter og uden maligne celler.

Biokemisk var der normale levertal inkl. international normalized ratio. Koncentrationen af C-reaktivt protein var 27 mg/l. Leukocyttallet var 16,4 × 109/l med eosinofile granulocytter på 10,4 × 109/l (normalområde: < 0,45 × 109/l). Koncentrationerne af hæmoglobin og trombocytter var normale. Undersøgelse af afføringsprøver for patogene bakterier og parasitter gav negativt resultat. Røntgen af thorax viste normale forhold. Gastroskopi og ileokoloskopi viste makroskopisk normale forhold, og biopsier herfra viste et øget antal eosinofile granulocytter i både duodenal- og colonslimhinde, dog ikke i en tilstrækkelig mængde til at være diagnostisk for EGE.

Analyse af knoglemarv og perifert udstryg viste reaktive forandringer med et svært forhøjet antal eosinofile granulocytter. Udvidede molekylærbiologiske og cytogenetiske undersøgelser gav ikke holdepunkter for hæmatologisk sygdom. Efter ascitesdrænage og antibiotisk behandling bedredes patientens tilstand væsentligt.

En ultralydundersøgelse fire uger senere viste fuld regression af ascitesvæske og et fald i koncentrationen af eosinofile granulocytter til 0,67 × 106/l i perifert blod.

DISKUSSION

EGE blev første gang beskrevet i 1937 [1]. Det er en sjælden tilstand, der er karakteriseret ved eosinofili i gastrointestinalt væv og perifert blod uden en udløsende årsag i form af infektion, allergi eller malign sygdom. I gastrointestinalkanalen ses segmentær eller diffus infiltration med eosinofile granulocytter med mulig involvering af alle afsnit; affektion af lever og pancreas ses sjældent. Ifølge Klein kan EGE subklassificeres afhængigt af den primære eosinofili i tarmvæggen: mucosa, muscularis eller subserosa [2].

Eosinofil ascites (EA) er en manifestation af EGE med primær subserosal involvering, hvor eosinofili i tarmmucosa kan være fraværende.

Differentialdiagnostisk skal man udelukke hypereosinofilt syndrom (HES), der kan begynde med EGE. Ved HES er der også infiltration i andre organsystemer, og HES kan transformere til en malign hæmatologisk tilstand.

Incidensen af EGE er meget lav med en let øget forekomst hos midaldrende mænd. EGE er associeret til atopi hos 80%, fødevareallergi hos 62%, og der ses en tendens til familiær disposition [3].

Som i dette tilfælde er EGE i få andre kasuistikker beskrevet med et godartet forløb med spontan remission i løbet af uger [4]. Særligt er forløbet af EA ofte favorabelt. Ved behov for behandling er prednisolon 20-40 mg dagl. i 14 dage med efterfølgende hurtig nedtrapning meget effektivt og giver høj remissionsrate [5]. Forløbet er sjældent kronisk-relapserende med beskrevet steroidbesparende effekt af montelukast.

Denne sygehistorie understreger vigtigheden af en differentiering af ascitesvæsken, inkl. eosinofile granulocytter, ved uafklaret ascites med højt polynukleært celletal.

KORRESPONDANCE: Peter Thielsen, Gastroenheden, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: peterthielsen@dadlnet.dk

ANTAGET: 26. september 2012

FØRST PÅ NETTET: 25. marts 2013

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

Summary

Peter Thielsen, Shaista Rashid & Louise Laurberg Klarskov:

Eosinophilic ascites is a rare presentationpart of eosinophilic gastroenteritis

Ugeskr Laeger 2013;175:1577-1578

An otherwise healthy 49-year-old male was admitted due to ascites and obstipation. He had no history of atopy. He went through an extensive diagnostic workup including laparascopy and bone marrow biopsy. All the tests came out normal except for a large number of eosinophils in the blood and the ascites. The diagnosis of idiopatic eosinophilic ascites was made. After drainage spontaneous remission was achieved. Eosinophilic ascites is a rare disorder of unknown aethiology and is a part of the syndrome called eosinophilic gastroenteritis. In symptomatic patients the choice of treatment is prednisone

1. Kaijser R. Zur Kenntnis der allergischen Affektionen des Verdanungskanal von Standpunkt des Chirurgen aus. Arch Klin Chir 1937;1888:36-64.

2. Klein NC, Hargrove R, Sleisenger M et al. Eosinophilic gastroenteritis. Medicine 1970;49 :299-319.

3. Hepburn I, Sridhar S, Schade R. Eosinophilic ascites, an unusual presentation of eosinophilic gastroenteritis: a case report and review. World J Gastrointest Pathophysiol 2010;1:166-70.

4. Liao WH, Wei KL, PO-Yen-Lin et al. A rare case of spontaneous resolution of eosinophilic ascites in a patient with primary eosinophilic gastroenteritis. Chang Gung Med J 2012;35:354-8.

5. Bleibel F, Fragoza K, Faller G. Acute eosinophilic ascites in a middle-aged man. Case Rep Gastrointest Med 2012;2012:896523.