Skip to main content

Epidemiological, clinical, and oncological aspects of silicone breast implantation

Overlæge Lisbet Rosenkrantz Hölmich: FORF.S ADRESSE: Plastikkirurgisk Afdeling V, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, DK-2730 Herlev. E-MAIL: liroho02@heh.regionh.dk FORSVARET FINDER STED: den 18. juni 2009, kl. 14.00, lille auditorium på Herlev Hospital. OPPONENTER: Torben Jørgensen og Krzysztof T. Drzewiecki.

12. jun. 2009
2 min.

Doktordisputatsen består af ti publicerede arbejder og en sammenfattende oversigt. Arbejdet blev udført i perioden 1998-2007 under ansættelse på Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, og Plastikkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital.

Ruptur af silikonebrystimplantater er velkendt, men har hidtil primært været undersøgt hos selekterede patienter i kliniske serier. Formålet med studierne var: ved gentagen magnetisk resonans (MR)-skanning at bestemme prævalensen og incidensen af implantatruptur blandt uselekterede kvinder, der har fået foretaget kosmetisk brystforstørrelse, at validere nøjagtigheden af MR-skanning og klinisk undersøgelse til rupturdiagnostik og at undersøge helbredsmæssige og kosmetiske følger af langtidsimplantation samt helbredsmæssige følger af ruptur, inklusive ubehandlet ruptur. Endvidere undersøgtes prognosen for brystkræft hos brystaugmenterede kvinder og hos kvinder, som fik foretaget brystrekonstruktion med implantat efter behandling for brystkræft. Følgende hovedfund blev gjort: 26% af alle implantater blev ved MR-skanning bedømt som værende sikkert rumperede (hos 36% af kvinderne). Implantatruptur afhang af implantatalder, -generation og -producent. Incidensen af implantatruptur øgedes med stigende implantatalder, og varierede inden for implantatgenerationer. Blandt de implantater, som fortsat anvendes, blev der fundet en gennemsnitlig incidens på ca. to rupturer/100 implantatår. Rupturfri femårsoverlevelse estimeredes til at være på 98% og tiårsoverlevelsen til 83%. Sensitiviteten af MR-skanning til rupturdiagnostik var 89% og specificiteten 97%. Klinisk brystundersøgelse var ikke anvendelig som screening for ruptur, idet normal klinisk undersøgelse langtfra udelukkede ruptur. Langvarig brystimplantation syntes ikke at være associeret med sygdomme eller generelle symptomer, men lokale komplikationer som kapseldannelse og ruptur var hyppige. Mange patienter var tilfredse trods dette. Implantatrupturer er oftest asymptomatiske, og hvis de er symptomatiske, er der som regel tale om mindre, uspecifikke brystforandringer. Ubehandlet implantatruptur kan dog progrediere med tiltagende silikoneudsivning og kan spontant blive ekstrakapsulær (silikone uden for den omgivne bindevævsmenbran), hvilket synes at øge lokal fibrose og smerter. Kvinder med rumperede implantater synes ikke at være i øget risiko for at få sygdomme eller generelle symptomer. Der var ikke forsinkelse i diagnostik af brystkræft hos brystaugmenterede kvinder, og deres overlevelse var lig med kontrolgruppens. Brystrekonstruktion med implantat efter brystkræft var ikke associeret med øget risiko for tilbagefald af sygdom eller forringet diagnostik af recidiv, og overlevelsen forringedes heller ikke. Fremtidige studier skal afklare følger af anvendelse af moderne implantater, herunder bl.a. forhold ved mammografiscreening.